DETEKTOREN

Wacken Open Air 2002

Wacken Open Air 2002

Fredag:

  1. Bruce Dickinson
  2. Children of Bodom

Bruce Dickinson True Metal Stage, kl. 20:45

Bruce Dickinson

Alle kender Bruce Dickinson for hans suveræne vokal i Iron Maiden. Han brød op med dem for mange år siden, for at satse på sin solo karriere. Så vi vandrede over mod True Metal scenen for at se ham i action, for man har vel i underbevidstheden at der vil falde et par Maiden guldklumper af til os hungrene fans. Til dem der ikke kender Bruce's solo materiale, kan det nævnes at det minder lidt om Maiden, det samme med hans optræden; typisk Bruce, med konstante løbeture frem og tilbage på den sindsygt store scene. Man fatter simpelthen ikke hvordan den mand kan løbe så meget uden at brække sig af udmattelse! De spillede åbningsnummeret og lyden var rigtig god … hvad andet kan man forvente?! Heldigvis spillede de mens mørket bankede på, så man kunne nyde det fede lysshow. En anden fed og typisk Bruce ting var hans "Scream for me Wacken", hvorefter alle tilskuerne skreg lungerne ud i vilden sky. Selvom vejret tidligere på dagen var temmelig vådt, var han glad for at se at så mange alligevel dukkede op, og så fyrede de "Brother" af. Herefter havde han en lille monolog, hvorefter de spillede Maiden klassikeren, "Revelations" og da gik massen fuldstændig amok - hvad andet kan man forvente? De spillede klassikere som "Tattooed Millionaire" og "Welcome Home". Der var på et tidspunkt i sættet problemer med guitaren, men det blev hurtigt fixet. Bruce's sange er alle temmelig lange, men de er aldrig kedelige og hans fede præsentationer underholder alle, så man er altid sikker på en fed oplevelse. Selvfølgelig var der en masse sing-a-long parter og klap-i-hænder. Senere i sættet blev det så til sange som "Prisoner", "Ghost Of The Navigator" og "Powerslave" - Yearh, Maiden igen!! Efter koncerten var der ikke andet at gøre end at rende hen til det nærmeste udskænkningssted og få sig et horn øl!

Children of Bodom W.E.T Stage, kl. 22:25

Children of Bodom

De finske drenge fra Children Of Bodom var tydeligvis stadig meget populære blandt festival gæsterne. Tusindvis a fans var samlet for at se deres udemærkede show. Det var et fedt show med masser af entausiasme. Lysshowet er værd at nævne, for det var rigtig fedt og gav showet et ekstra pift. En af de ting jeg synes er fedt ved Children Of Bodom's plader, er afvekslingen i Alexei's vokal, men desværre ikke live… i hvert fald ikke denne gang. Lyden var OK; alle detaljerne i musikken kunne høres. De spillede en ny sang, som lød fed nok, der var bare ikke så meget nyt under solen der.

Lørdag:

  1. Evergrey
  2. Macabre
  3. Edguy
  4. My Dying Bride
  5. Cannibal Corpse

Evergrey Party Stage, kl. 11:45

Forbruget af min, til lejligheden ekstra store alkoholkvote, havde allerede på det tidspunkt påvirket min dømmekraft af Evergrey's show. Men det var ikke mere end et par måneder tidligere jeg så Evergrey på Sweden Rock Festival, hvor de spillede på en scene af nogenlunde samme størrelse, og med samme scene setup. Og jeg mindes at de to optrædener var temmelig ens. Et fedt show med den altid fede stemme fra Thomas Englund og de enkelte keyboard parter. Helt igennem et fedt show og en fed brandert, jeg synes bare der var for meget playback!!

Macabre W.E.T Stage, kl. 14:05

Det var med fornøjelse at se massemorder bandet over alle massemorder bands. 100% Macabre. Med forsangeren iklædt smækbukser og skovmandsskjorte, og med sin Flying V guitar næsten op under hagen, var der dømt klassikere som "Vampire of Düsseldorf", "Albert Fish was worse than any fish in the sea", "Scrub a Dub", "Hitchhiker", "Night Stalker" og "Ed Gein". Det fededste var dog at de spillede tre nye sange, "About A German Guy", "The Acid Bath Vampire" og "You're Dying To Be With Me". Alle med det typiske syge Macabre groove, blandet med speedmetal. Ikke så meget nytænkning, men det vil man jo hellere ikke have af Macabre.

Edguy True Metal Stage, kl. 19:25

Da dette tyske melodiske power metal band blev dannet i 1992 af forsanger Tobias Sammet (Avantasia), var medlemmerne ikke ældre end 14 år. Men det var ikke før 1998 bandet lavede deres gennembrud med udgivelsen af "Vain Glory Opera". Samme år tog de på tour med Iron Savior og 1999 bød dem på en tour med Hammerfall og spillede for første gang på W:O:A. Nu, 10 år og 6 albums senere, spiller de så igen her i Wacken, med den seneste udgivelse, "Mandrake", i baggagen. Sammet beskriver titlen på albummet som et synonym for magi, for det overnaturlige der lever i os væsener, og som vi ikke kan se med det blotte øje. Der herskede ingen tvivl om at det var Edguy der havde intaget scenen. Et kæmpe podie, med temaet fra Mandrake touren dannede rammen om et rigtig fed show. Et show med masser af special effects og med den kendetegnende Edguy energi og entausiasme. Lyden var god, ikke for høj og Sammets varierede vokal gik tydeligt igennem gennem hele showet og lå perfekt sammen med resten af musikken. En ting som tit går galt. Som helhed et supergodt show med den eneste ulempe, som med alle powermetal bands, at man bliver træt af at høre det for længe ad gangen. Men denne time ville jeg ikke være foruden!

Et af hovednavnene på dette års festival var det Engelske doom/death metal band, My Dying Bride, og deres status blev bevist af mængden af fans der havde samlet sig foran Party scenen. Uheldigvis startede de ud med en sindsygt dårlig lyd, da man kun kunne høre vokalen ordentligt - og endda lidt for ordentligt. Men heldigvis blev det blev bedre. Selvom lyden var skod, var showet en fed oplevelse. Forsanger Aaron så ud til at have glemt sin sceneskræk og udvikler sig til en rigtig frontmand. My Dying Bride's musik har ikke rigtig de samme lydvilkår på en festival som på lukkede spillesteder, men trods det gjorde følelserne i musikken, kontrollen med instrumenterne og en fed sætliste, deres show til et af de fedeste!

Cannibal Corpse W.E.T Stage, kl. 20:35

Cannibal Corpse

Da vi gik hen mod scenen var der allerede masser af folk. Der var ekstremt dårlig lyd i de første par sange - simpelthen det rene mudder (ligesom det vi stod i). Heldigvis vågnede lydmanden op og fik drejet knapperne i hak, og det kunne ses på mængden, der pludselig begyndte at gå amok. På grund af forbud fra den tyske regering, måtte Cannibal Corpse ikke spille nogen sange fra de første tre plader. Efter denne besked lagde de ud med "I Will Kill You" og så gik publikum endnu mere beserk. De spillede klassikere som "Hammer Smashed Face" og "Stripped, Raped and Strangled". Det var en fed koncert med masser af aggression og med helt fed lyd til sidst!

Tilføj kommentar