DETEKTOREN

Bring Me The Horizon kommer på Vega

Bring Me The Horizon Bring Me The Horizon

Bring Me The Horizon giver koncert på Vega den 18. november. Anledningen er selvsagt albummet "That´s the Spirit" som udkommer den 11. september.  

Bring Me The Horizon har ændret sig meget gennem årene og er konstant i udvikling. Da de blev dannet i 2003, spillede bandet trashy, breakdown-fyldte sange influeret af den skrigende og skærende amerikanske metalcore lyd. Gradvist begyndte den engelske Sheffield gruppe at inkorporere elektroniske passager akustisk klimpren, ominøse keyboards og orkestrale elementer i deres musik, og bandet blev mere og mere populære ved at netop gøre det. Trods deres eksperimenteren, forblev Bring Me The Horizon unægtelig rodfæstet i metallen – indtil nu.

Bandets femte studiealbum “That’s The Spirit”, lyder mere som Muse og Linkin Park end Metallica og Lamb Of God. Forsanger Oli Sykes synger på det meste af det, i stedet for at råbe som tidligere, og bandet følger trop med en struktureret lag på lag lyd med høj- og lavvande agtig dynamik, inspireret af indierock, alternativ musik og pop.

Bandet har indtil nu allerede udgivet to sange fra “That’s The Spirit “, “Drown” og “Happy Song”, men den første officielle single er ”Throne”, hvor der for nyligt er kommet video til. 

I 2011 spillede Bring Me The Horizon en meget omtalt koncert på Roskilde-festivalen, og vendte i 2013 tilbage til Danmark, hvor de spillede i Amager Bio. 

Tilføj kommentar