Mejaaaarrrhell!
Som om Mejerhell ikke allerede var blevet godt og grundigt revet rundt denne fredag aften, så var der allerede optakt til høj søgang op til Skullclubs, som aftenens sidste indslag. En ikke uanselig mængde matroser havde nemlig iført sig bandets merch i form af nyligt indkøbte sømandshatte. Øllene ad libitum hjalp uden tvivl også stemningen gevaldigt på vej mod de maritime udskejelser, der var i vente. Det var næsten givet på forhånd, at gutterne på piratkutterne skulle bære sig ualmindeligt dårligt ad, hvis de ikke skulle gå rent ind hos publikum på Mejerhell, der, om muligt, er et endnu bedre match, end Copenhell viste sig at være.
Passioneret pirat-punk-rock
Med en omgang sømandssang med fællessang a la “yo ho ho ho” til overflod gik Skullclub på scenen. “Pesten fra Vesten” skulle vise sige som et velvalgt nummer at starte togtet på. Ud fra lydniveauet at dømme kendte publikum nemlig teksten særdeles godt, og fællessangen fortsatte ufortrødent ind i “Se St. Pauli Og Dø”. Lydbilledet var ikke decideret dårligt, men der var nogle detaljer, der gik tabt, såsom nogle af frontmand Troels Bjorholms sungne ord og henvendelser til publikum. Det gik desværre også ud over Christoffer Skaus banjo, der ofte ikke kunne høres over de andre instrumenter. Ofte var det kun, når den havde en passage for sig selv, at man blev mindet om, at den var der. ‘I ser tørstige ud’, konstaterede skipper Bjorholm, og til det musikalske mellemstykke “Ultras Piratos” gik flasken ‘Jytte’ på omgang. Mejerhell havde endnu ikke brugt alle reserverne af taknemmelige ofre, og velvilligt prøvede stagedivere ihærdigt at save sig selv – og af og til hinanden – midtover til “Motorsav”.
I det store og hele leverede Skullclub en god omgang blandet rom, der til stadighed fik matroserne i salen med på noderne. Desværre tager et nummer som “Morgan… få din kæbe på” sig ikke så godt ud i levende live, når kvindestemmen leveres via en optagelse – heller ikke selvom den serveres med jokes om, at sangerinden befinder sig ude i bagagerummet. Det lod mejeriets gæster sig dog ikke mærke af, og skrålede endnu en gang så meget med, at jeg næsten blev flov over ikke at kunne teksterne godt nok til at synge med i samme grad. Punk som genre, pirat eller ej, er ikke just kendt for lange numre, og det virkede da også lidt for tidligt at stede løjerlighederne til hvile efter bare 13 numre. På ganske koket manér måtte publikum fremmane de sidste tre numre, herunder ‘Knæk Nak Skipper’, der løftede fredagens fest og den afledte fællessang til sit klimaks. Skullclub leverede piratfesten uden at overraske, og mangen koncertgænger blev da også ganske passende sendt planken ud fra scenekanten, alt imens det regnede med lakridspiber fra den kutteklædte dæksmands hånd.
Det gode skib kom i havn på hidsig vis
Med Bjorholms sortrandede øjne rettet mod horisonten førte Skullclub skibet hårdhændet, men sikkert i havn og satte punktum for en aften, hvor fællessangen kunne være fortsat til den lyse morgen. De velplacerede gimmicks i form af flasken ‘Jytte’, der gik på rundtur, og en rundhåndet uddeling af lakridspiber faldt i god jord hos matroserne på det gode skib Mejerhell. Hvis ikke det stod på flere koncerter den efterfølgende dag, så havde efterklangen nok stadig båret kraftigt præg af shanty og banjomusik.
Sætliste:
- Pesten Fra Vesten
- Se St. Pauli Og Dø
- Jagtsæson
- Du Som Lort
- Kong Krykhusar
- Grøn Puch Springkam
- Ultras Piratus
- Motorsav
- Mig & Stanley
- Den Kolde Å
- Morgan… Få Din Kæbe På
- Mand Bider Hun
- L.G.F.M
Encore
- 667
- Knæk Nak Skipper
- Jolly Molly
