Livløs

Livløs fra Aarhus var aftenens første band, og der blev lagt ganske energisk fra start. Selvom alle medlemmer gjorde det ganske godt, må en stor del af Livløs’ succes tilskrives den næsten maniske frontmand, Simon Olsen. Simon er også frontfigur i dødsmetalbandet BAEST, og har man set enten dem eller Livløs, har man ikke kunnet undgå at bemærke denne karismatiske figur. Livløs havde masser af groovede sange med sig, men de havde desværre ikke overtalt lydmændene til at lave lige så godt et arbejde som dem. Trommer og vokal var det primære i højtalerne, og selvom der blev tæsket og skreget til den store guldmedalje, så var guitaren grotesk lav, og bassen fuldstændig fraværende. I særhed en stor skam. Derudover hoppede den vilde frontmand ned blandt publikum, som trådte fire skridt væk, og det mindede desværre os andre om, hvor få som faktisk var til stede. På dette tidspunkt talte undertegnede omkring de 30 fremmødte. Livløs VIL jeg opleve igen, for jeg er sikker på, de har mere i sig – under bedre forhold!

7/10

Prevail

Vinderne af Heavymetal.dk Award for bedste danske skive begav sig nu på scenen. Der var en vis form for forventning til veteranerne fra Randers, og de blev sandelig indfriet. Åbningsnummeret ”Bloodeagle” sad næsten lige i skabet, men det lød dog, som om forsanger Claus Gnudtzmann lige skulle have sunget stemmen varm. Men allerede fra andet nummer var stemmen klar, og der var nu kommet bedre styr på lyden i det store lokale, og som en bombe af metal sprængte Prevail denne anmelders forventninger. En ekstra tak skal lyde til lead guitaristen Simon Lindberg, som virkelig spillede røven ud af militærbukserne! Det er ikke sidste gang, at jeg skal se Prevail live, og det er det heller ikke for dig, kære læser!

”KA DO FAT ET, ELLER SKA DO HA MÆ BATTET?”

9/10

Caro

De lokale drenge i Caro spiller godt. Jeg har set dem spille igennem mange år og fulgt dem siden dengang, de hed Omen. Dette var den første koncert, jeg skulle opleve med deres tilbagevendte bassist Rasmus Kalke (Essence), og med hans talent in mente glædede jeg mig til at høre noget ’dugga dugga’. Det skulle desværre vise sig at være aftenens skuffelse. Lyden var overhovedet ikke med dem, desværre. Trommeslageren Sigurd Jensens hi-hat var altoverdøvende, og det samme var guitarist Kevin Sørensens guitar. Jeg kunne stort set ikke høre andet, og det var sgu synd for lydbilledet. Desuden nævnte de for mig forinden, at de ikke havde haft et øvelokale i lang tid, og det kunne desværre høres, for der var nogle svipsere hist og her. Og så var der ret så lav energi at finde fra scenens højre side, hvor guitaristen Laust Normann stod. Jeg bruger med vilje ordet stod, for der var ikke meget energi at spore her. Endnu et lille men kom i form af, at der gik ret lang tid med snak imellem numrene. Jeg er her for at høre musik, drenge, ikke spoken words.

Den lille gimmick til sidst med at få folk op på scenen var meget kær, men trækker desværre ikke oplevelsen op på noget mærkbart niveau. Det kan I sgu gøre bedre, drenge. Det ved jeg! 

5/10

Impalers

Impalers satte virkelig skabet, hvor det aldrig har stået før! Kvartetten er kendt for at spille den reneste og pureste form for thrash metal, og med en energi og attitude, som gør de fleste bands til skamme. Jeg nød sgu koncerten, og der kan faktisk kun knyttes positive ord til denne koncert, selvfølgelig med det lille men, at der var for få folk til stede. På dette tidspunkt var tallet svundet ind til små 20 personer – dette inklusive medlemmer fra de andre bands! Virkelig en skam.

Impalers er rendyrket thrash, som det skal og bør være. Lige så kontant som jeres musik er, lige så kontant vil jeg lade mine ord være: DET VAR PISSE FEDT, FOR HELVEDE!

9/10