Arkivfoto: THEORY
Arkivfoto: THEORY

Impalers, Stone Cadaver og Theory

Atlas, Aarhus C

Officiel vurdering: 6/10

Fredag aften inviterede Theory til release party på Atlas i Århus, og næsten 200 valgte at søge ly fra solen denne flotte forårsdag. Som opvarmning skulle Stone Cadaver og Impalers spille. En lidt sjov kombination, da de tre bands er ret langt fra hinanden. På den anden side var der lidt for enhver smag, og inspiration fra mange forskellige steder er også en stor del af den progressive metal.

Stone Cadaver

Først var der dømt headbangingmarathon med Stone Cadaver. Bandet lovede os stoner rock, og det fik vi så sandelig. Beskidt musik i et tempo, hvor alle kan være med. Der var problemer med vokallyden, men bandets instrumenter gik klart igennem. Det var fedt, for de groover virkelig. Bandet fik også vist, at de kan spille andet end fire fjerdedele, hvilket var en fin forsmag på, hvad vi havde i vente senere. Det blev dog noget ensformigt, og det stabile midttempo gjorde, at publikum aldrig rigtig kom op i gear. Noget mere bevægelse fra bandets side havde klædt koncerten.

5/10

Impalers

Så skulle der tempo på. Impalers leverede thrash metal i dets pureste form, og der kom hurtigt gang i moshpitten. Bandet styrtede rundt på scenen, og det smittede af på publikum. Simon Olsen fra Livløs og Baest gjorde også et godt indhop, og Impalers bragede derudaf. Problemerne med lyden blev ordnet, og så fik vi et cover af Iron Maidens ”Prowler”. Her beviste Søren Crawack, at han behersker andet end den hæse og dybe thrashstemme. Masser af hæsblæsende thrash, hurtige guitarsoloer og en stærk indsats af Impalers.

6/10

Theory

Klassisk prog

Efter lidt ventetid var det blevet tid til, at festens midtpunkt skulle bevise, hvorfor vi var her. Publikum trak frem til scenekanten, og så var vi ellers klar. Bandet åbnede med titelnummeret ”The Art of Evil” fra deres nye plade, og de leverede præcis, vi, som publikum, forventede. Powerriffs, skæve fills på trommerne og en stærk vokalpræstation fra Nicklas Sonne. De tidligere problemer med lyden lod til at være forsvundet helt. Bagefter fik vi nummeret ”Demon’s Domain”, som i sandhed viste,hvad progressiv metal kan rumme. Den hurtige start fik gang i publikum, inden vi blev ført over i det nærmest reggaeinspireret guitar off-beat riff. Her var vi vidner til noget så sjældent som off-beat headbanging. Nummeret forsatte med en smuk intro til en guitarsolo, og hele salen lyste op i smil. Her viser Theory deres potentiale til at levere musikalske rejser for øregangene.

Nicklas Sonne undskyldte den lidt hæse stemme, da han var ude og råbe foran 35.000 mennesker dagen før med Defecto, da de varmede op for Rammstein. Der var ellers ikke meget at udsætte på hans vokal denne aften.

Musik for ørene, ikke for maven eller nakken

Det var dog som om, det aldrig rigtig helt blev den fest, som Theory havde håbet på. Publikum stod forholdsvis stille, selvom Nicklas Sonne gjorde, hvad han kunne for at få gang i dem. Det skyldtes formentlig, at meget af musikken er enormt teknisk. Nummeret ”Catch-22” starter meget rodet, og publikum kunne ganske enkelt ikke finde pulsen i nummeret grundet de mange skift, og så er det altså svært at headbange eller moshe. Først ved det simple, men smukke omkvæd kom publikum med, og der blev både sunget og headbanget i den forreste halvdel af salen.

Efter ”Sea of Damnation” blev vi spurgt, om vi ville have mere, men der var ikke rigtig nogen, som svarede. Det var meget symptomatisk for en aften, hvor publikum og band gerne ville, men hvor det hele bare ikke gik op i en højere enhed. Og da klokken nærmede sig 12, begyndte folk også lige så stille at drysse hjemad. I det sidste nummer kunne man også for første gang høre, at stemmen trods alt var lidt slidt efter den forrige dag i Horsens. Theory har i den grad styr på teorien. De er suveræne på deres instrumenter, men det resulterede desværre ikke i den helt store fest i praksis.

6/10

Sætliste:

  1. The Art of Evil
  2. Demon’s Domain
  3. The Escape
  4. Catch-22
  5. Strangers Decent
  6. Frozen
  7. Sea of Damnation
  8. In Silence We Ride