Finntroll

2. april 2024

Headliner: Finntroll
Support: Metsatöll, Suotana

Yksi kaksi kolme

“Gå ikke glip af denne unikke oplevelse” – sådan reklamerede Voxhall for koncerterne med Finntroll, Metsatöll og Suotana, der var annonceret til den 2. april. Det var således med en helt speciel forventningsglæde, at undertegnede var draget til Aarhus for at opleve disse tre bands fra henholdsvis Finland og Estland, der alle er solidt plantet i den nordiske muld og hver på deres måde er værdige repræsentanter for deres lande og kulturer.

Suotana

Denne tirsdag aften markerede første koncert på Suotanas allerførste tur rundt i Europa. Det finske melodiske black-/dødsmetalband har eksisteret lige siden 2005 og har siden udgivelsen af deres debutlangspiller, Frostrealm, fra 2015 bragt to yderligere plader på gaden, hvoraf Land Of The Ending Time fra 2018 også har været en gang gennem møllen hos os på Heavymetal.dk. Det, undertegnede særligt lagde mærke til denne aften, var den alsidige vokal leveret af Tuomo Marttinen, der bød på alt fra dybe growls over highpitchskrig til black metal-shrieks. Dette lykkedes gennemgående bortset fra nogle enkelte kattejammeragtige skrig. Her var det særligt andet track, “The Ancient”, fra Ounas I udgivet i 2023, der stak ud som et af de gode, da de melodiske elementer, ført an af Tommi Neitola på keyboard, og blackmetalelementerne blev forenet på næsten perfekt manér. Man kunne dog godt mærke, at de seks bandmedlemmer var en smule nervøse, da de allerede efter cirka 20 minutter opfordrede folk til at stimle sammen til et gruppebillede. Efter at have takket publikum og gjort en hel masse reklame for deres “Merch spot” greb de dog deres instrumenter igen og leverede den 13 minutter lange “River Ounas”, der med flot arbejde på både kor og guitar efterlod et godt indtryk.

Sætliste:

Through the Mammoth Valley
The Ancient
Into the Ice
Embrace
River Ounas

7/10

Metsatöll

Estland er ikke ligefrem kendt for sin bugnende metalscene, men et af landets mest kendte og populære bands havde i dagens anledning fundet vejen til smilets by, der på denne helt almindelige tirsdag aften skulle blive meget mere smilende end nogensinde før. For estiske Metsatöll, der efterhånden har 25 år på bagen, fik i den grad vist, hvordan man fremmaner et smil på folks læber. Bandets lyd er kendetegnet ved en unik kombination af estisk runesang, traditionelle melodier og tungmetalliske elementer. Gennemgående blev sangene krydret med toner fra diverse folkeinstrumenter spillet af Lauri Õunapuu alias Varulven, hvilket gjorde, at selv åbningsnummeret “Katk Kutsariks”, der var en smule skramlet og mudret i starten, blev en rungende succes. Også sættes sjette nummer, “Vimm”, er værd at nævne på grund af sit tunge introriff og det formidable samspil mellem rytmesektionen – med Raivo Piirsalu og Tõnis Noevere på henholdsvis bas og tromme – og guitaren, hvor Markus Teeäär, der også er ansvarlig for leadvokalen, tilsyneladende havde trådt distortionpedalen helt i bund. På denne sang blev han assisteret af Õunapuu og Piirsalu, hvilket gav dette nummer et mere fyldigt lydbillede på vokalfronten. Også “Tõrrede kõhtudes”, der blev introduceret som en kærlighedssang om øl, og “Kurjajuur” med sit medrivende kor samt sækkepibe og strygeinstrumentet ängipill var værd at skrive hjem om. Det var meget imponerende, hvordan både Teeäär, Õunapuu og Piirsalu på skift indtog rollen som forsanger på de forskellige sange, og især Õunapuus skiften mellem de mange instrumenter – den estiske sækkepibe torupill, den estiske citar kannel, den såkaldte jødeharpe, fløjte, ängipill og guitar – var helt i særklasse. Sommetider var lydbilledet lettere kaotisk, men hvis man lytter til bandets studiealbummer, bliver man klar over, at det er lige præcis sådan, lyden skal være. “Külmking” var sidste nummer i koncerten, der varede cirka en time – og med fløjte og kor dannede det en flot afslutning på denne vellykkede koncert. Ud over den virtuose brug af folkeinstrumenter var de små taleindlæg mellem sangene særdeles charmerende; selv om bandmedlemmerne ikke talte perfekt engelsk, og sangene blev sunget på estisk, så beviste Metsatöll, at musik ikke blot skal høres med ørerne, men også med hjertet!

Sætliste:

Katk Kutsariks
Vaid vaprust
Küü
Kivine Maa
See no see maa
Vimm
Saaremaa Vägimees
Tõrrede kõhtudes
Kurjajuur
Ebavere
Ballaad Punastest Paeltest
Metsaviha 2
Külmking

9/10

Finntroll

Med cirka 18 minutters forsinkelse var vi nået frem til aftenens headliner, hvor Finntroll indtog scenen og lagde ud med “Människopesten” fra Nattfödd udgivet i 2004. De fremmødte blev mødt af en massiv instrumentfront, hvor vokalen leveret af Mathias Lillmåns beklageligvis ikke var særlig tydelig. Allerede her blev backing track-keyboardet introduceret, hvilket var en allestedsnærværende ledsager under denne omkring halvanden time lange koncert. Til gengæld var sættets sjette nummer, “Blodsvept”, et solidt midt-tempo-track, der gav publikum rig mulighed for at skråle med, og der blev kvitteret med en gedigen moshpit og diverse dansetrin, der ikke kan kategoriseres i en kendt stilart. I det hele taget virkede en stor del af publikum begejstret, og der var da heller ingen tvivl om, at mange var kommet for at se hovednavnet. Men når man har fokus på musikken, var det dog især på “Forsen”, der hører til bandets lidt langsommere sange, at guitaren leveret af Samuli Ponsimaa på rytme og Mikael Karlbom på lead stod skarp og tydelig. Og under “Skogsdotter” var det særligt Sami Uusitalo på bas og Heikki Saari på trommer, der slog igennem og sammen skabte en galopperende og medrivende rytme, der var værd at få sig en svingom til. For undertegnede udeblev den forventede fis og ballade imidlertid, da interaktionen mellem band og publikum – bortset fra opfordringer til heyråb – var minimal; dermed levede koncerten ikke helt op til forventningerne.

Sætliste: