FOTO: Idoconcerts // Sebastian Dammark

Copenhell 2023 - Mötley Crüe

Refshalen, København

14. juni 2023

• Headliner: Mötley Crüe

Officiel vurdering: 6/10

Vis nåde… ahem… Vince Neil, selvfølgelig!

Den opmærksomme læser, vil formentlig huske vores anbefaling af den aldrende glam rock-kvartet, jf. sidste uges indlæg om ’6 store navne du helt sikkert kender’. Personligt var jeg blandt fortalerne for Mötley Crües placering derpå - dels grundet gruppens udødelige bagkatalog, dels grundet tilføjelsen af guitarist John Lowery (Red.: ’John 5’). Dog må selv jeg erkende, at fordums meritter kun bærer så og så langt – der skal stadig leveres på de skrå brædder! Et ufravigeligt krav, gruppens aldrende frontskråler Vince Neil har haft umådelig svært ved at efterkomme på det seneste. Den nådesløse maltraktering af ”Shout at the Devil”, vi her på redaktionen delte ultimo maj, martrer formentlig til stadighed de flestes sind (for slet ikke at tale om øregange). Derfor var det heller ikke uden en vis bæven og ængstelse, jeg her til aften isatte ørepropperne og i selskab med masserne slentrede mod hovedscenen på Copenhell.

Mötley Cosplay

Et smugkig i tidligere sætlister på indeværende års verdensturné, afslørede en perlerække af udødelige klassikere. Skulle bedømmelsen udelukkende have været af den til lejligheden glimrende sammensatte sætliste, havde vi også ligget tilsvarende højt på karakterskalaen. Det ensemble, der gik på scenen her til aften, var i mellemtiden et pænt stykke fra fordums styrke – ikke mindst takket være Vince Neil, der kom spankulerende ud iført et antræk, der bedst kan beskrives som et mislykket samleje mellem Hello Kitty og en candyfloss. Manden, der efterhånden ikke ejer en tone i livet, måtte indtil flere gange have livreddende førstehjælp af Nikki Sixx, der til gengæld virkede noget mere veloplagt og ikke mindst i væsentlig bedre fysisk forfatning.

Et af de mere interessante opmærksomhedspunkter inden Copenhell, var udskiftningen af mangeårige guitarist Mick Mars, der i efteråret blev byttet ud med John 5. Et bytte, der viste sig at have adskillige fortrin, idet 5’s tekniske formåen ligger flere niveauer over forgængerens. Den blonde troldmand besnærede således masserne af flere omgange – først gennem en knap 5 minutter lang solo, og sidenhen under ”Dr. Feelgood”, hvis tilhørende riffkompositioner sjældent er hørt eksekveret bedre. Der var da også glimrende kemi at spore mellem Sixx og hans nye legekammerat, mens trommeslager Tommy Lee ligeledes virkede veloplagt. Man fristes endda til at sige ’overtændt’, da han ’med øjne så store som tekopper’ hoppede ned fra sine tønder forud for ”Home Sweet Home”. Ikke alene fik han, aldeles ude af takt med samtidens politiske korrekthed, adskillige fra publikum til at flashe deres ’fortrin’ – han bad os gudhjælpemig også om at tænde lyset i mobiltelefonerne, til trods for at pladsen på daværende tidspunkt fortsat lå badet i lyset fra aftensolen.

I kategorien ’mærkværdige dispositioner’ bør også nævnes den ejendommelige scenografi, vi blev præsenteret for under den letgenkendelige ”Girls, Girls, Girls”. Her tronede to overdimensionerede robotter, udstyret med forudsigeligt svulstige attributter, op på hver side af scenen. Hele herligheden blev afrundet af signaturhittet ”Kickstart My Heart, hvor nyerhvervede John 5 fik sat en betragtelig circlepit i gang midt for scenen. Generelt virkede aftenens fremmødte både feststemte og engagerede, om end nyere numre som ”Saints of Los Angeles” og den intetsigende ”Don’t Go Away Mad (Just Go Away)” ingenlunde havde den ønskede crowdappeal, men i stedet udløste en pligtskyldig, taktfast klappen. 

Klokken er for længst slået, Sixx (AM)

Neils afhængighed af auto-tune hjælpemidler og playback gjorde ham bestemt ingen tjenester, og han skal prise sig mere end almindeligt lykkelig for, at det øvrige triumvirat her til aften præsterede på forholdsvis højt niveau – ellers kunnet vi snildt være dumpet HELT ned i bunden af karakterskalaen! Der var dog både velvilje og feststemning at spore blandt folk på pladsen, hvilket selvfølgelig taler til Mötleys fordel. Vi må dog atter engang konstatere, at skal fremtiden ligge andetsteds end bagude, så er det vist ved at være på tide at klippe navlestrengen til Neil. I modsat fald, kan Nikki roligt hellige sig Sixx AM, mens også John 5’s talenter er væsentligt bedre udnyttet andetsteds.

Sætliste:

1. Wild Side
2. Shout at The Devil
3. Too Fast For Love
4. Don’t Go Away Mad (Just Go Away)
5. Saints of Los Angeles
6. Live Wire
7. Looks That Kill
8. The Dirt (Est. 1981)
9. Guitar Solo (John 5)
10. Rock and Roll, Part 2 / Smokin' in the Boys Room / Helter Skelter / Anarchy in the U.K. / Blitzkrieg Bop
11. Home Sweet Home
12. Dr. Feelgood
13. Same Ol' Situation (S.O.S.)
14. Girls, Girls, Girls
15. Primal Scream
16. Kickstart My Heart