Springtime Slaughter: Deadflesh

Deadflesh

Som optakt til Springtime Slaughter 2018 har vi taget en snak med de fire bands. Vi snakker selvfølgelig om arrangementet, men også om den danske metalscene, og hvad man kan forvente af bandenes optræden.

Dansk metal har igennem de sidste par år oplevet en solid fremgang. Årets Springtime Slaughter er et godt bevis på dette. Hvordan oplever I fremgangen i dansk metal?
Fremgangen har faktisk været usynlig for et band som vores, eftersom vi først er kommet ud af vores øvelokale indenfor samme tidsrum. Men det er tydeligt, at i forhold til dengang, hvor vi startede, i midten af 90’erne er der nu mange flere kræfter i spil, når det gælder om at arrangere koncerter og festivaler. Dengang var det stort set altid bandene selv, der måtte have fingrene ned i maskineriet og få tingene til at ske. 

Er der nogle bands, som I har lagt mere mærke til, eller som har gjort sig mere bemærket, igennem de sidste par år? Og hvorfor?
Umiddelbart må man nævne bands som Baest og Livløs, der i den grad er fremadstormende, og det er ikke så mærkeligt, eftersom at de spiller, så taget letter. De har potentiale til at nå langt ud over scenekanten og indfange publikum med deres aggressivitet og godt sammensatte metal. Så det er ikke mærkeligt, at man konstant ser deres logoer på opslag og plakater.

Skulle I pege på danske bands, som er de bedste indenfor dødsmetal, hvilke skulle det så være og hvorfor?
Dér kommer man bare ikke udenom et band som Illdisposed, der sidder øverst på tronen af dansk metal og har gjort det i mange år. Men der vil også være rimelighed i at nævne fx Dawn of Demise, Six String Slaughter, Crocell og The Petulant som bands, der bestemt leverer varen ved kasse ét og til topkarakterer.

Hvis man ser på dansk dødsmetal med internationale øjne, hvordan mener I så, niveauet er? Står vi distancen?
De danske bands kan bestemt være med. Niveauet på metalscenen er tårnhøjt, og vi har bestemt ikke noget at skamme os over på den konto. Danmark har gennem tiden fostret mange talenter, som i international optik har stået distancen og har bragt fed musik til verden, og det sker stadig. 

Hvordan mener I, at I som band bidrager positivt til den danske metalscene? Hvad gør jer unikke?
Vi har ingen illusioner om, at vi skulle være særligt unikke. Måske kan man sige, at vi bidrager på den måde, at vi holder ”de gamle” tandhjul i gang – kort sagt ved at forblive tro over for den stil, som alle de andre metalgenrer senere er udsprunget af. Vi prøver at holde det hele meget simpelt, tungt og ”old school” i vores musik. 

Vi prøver at bidrage ved at byde ind og være med i trængslen. Vi har fået en guitarist med i bandet, som er dygtig til at skaffe os jobs og holde os til ilden, men det er vel ikke anderledes i andre aktive bands, så på den måde er vi igen nok ikke særligt unikke.

Når man oplever jer live, hvad kan man så med garanti forvente?
Man kan forvente, at vi prøver at give vores bedste til de mennesker, der dukker op og giver os en chance. Man vil med stor sandsynlighed komme til at høre ”Trenches of Slaughter”, som altid er på sætlisten.

Hvis I skulle pege på fire bands, som skulle på scenen til næste års Springtime Slaughter, hvilke skulle det så være og hvorfor?
Six String Slaughter, Crocell, The Tombless og Eciton burde være på plakaten. Det er bands, der er ganske kapable i kunsten at slagte en god øregang på nul komma fem.
 

Tilføj kommentar