Jaded Heart - Guilty By Design

Guilty By Design

· Udkom

Type:Album
Genre:Melodisk Metal
Antal numre:14

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Jaded Hearts nyeste udspil byder på masser af lækre riffs, fed vokal og overraskende hårdhed

Tyskerne fandt den fornødne hjælp hos svenskerne

Det tysk/svenske melodiske metal orkester Jaded Heart, er ude med deres tolvte album siden deres start for nu 23 år siden. De har længe været anset for nogle af de helt store inden for hard rock industrien i Tyskland og imperiet fortsætter med at vokse. Gruppen blev halvt svensk tilbage i 2005 og 2006 da forsanger Johan Fahlberg og guitarist Peter Östros sluttede sig til.

Bandet har været ramt af yderligere udskiftninger, da de i 2014 måtte tage afsked med deres trommeslager Axel Kruse. Men det nye hold er på plads og de føler sig stærkere end nogensinde, det vil de nu bevise med deres nyeste udspil, Guilty By Design.

Masser af energi og attitude

Dette album har med sine 12 sange rigtigt meget at byde på. Der er en meget fin balance og variation, fra up tempo sange, små melodiske godbidder og enkelte sange hvor de har skruet op for hårdheden, som hidtil ikke er set fra dette band. Det passer utroligt godt til dem og er et dejligt input på deres efterhånden store repertoire og musiske kunnen.

”No Reason” er første nummer på pladen og det er full force lige fra start, med alt hvad man kunne ønske sig. Det er melodisk, velspillet og med fed sing-a-long vokal med et catchy omkvæd. Et nummer som på alle punkter beskriver dette band perfekt. Det er den lyd som Jaded Heart har sat sig på og videreudviklet gennem deres karriere.

De går dog overraskende meget ud af deres comfort zone på numre som "Salvation”, "This Is The End" og "So Help Me God" som uden sammenligning er de hårdeste numre dette band har præsteret og det fungerer skidegodt. Men det som skiller sig ud over hele albummet, er Johan Fahlbergs enestående vokalarbejde. Han gør det stadig virkelig godt og har helt sikkert været med til at løfte dette band siden han trådte til.

Intet mesterværk, men de har evnerne

Det er et rigtig solidt og godt album disse herrer har udgivet her og det er ikke utænkeligt, at de kunne gå hen og begå et mesterværk i fremtiden. Dette album mangler dog lige lidt for at nå der til. Det er tydeligt at spore at de sprudler med kreativitet og lyst til at spille, men der mangler en decideret wow-faktor på dette album, da der ikke rigtig er noget som skiller sig markant ud. Det hele er yderst velspillet og velproduceret, det bliver bare lidt for meget af det gode. På trods af en vis variation, mangler der lidt. Musikerne har prøvet noget nyt på dette album og selv om vokalen er super god, så kunne den godt have fulgt med de andre i at træde ud af sin comfort zone her. Det

er lidt det sikre valg. Men head to toe, så er dette et yderst udmærket album, derfor tildeler jeg det 7 kranier.

Tracklist

  1. No Reason
  2. Godforsaken
  3. Seven Gates Of Hell
  4. Remembering
  5. Rescue Me
  6. Salvation
  7. No Waiting For Tomorrow
  8. Watching You Die
  9. So Help Me God
  10. Bullying Me
  11. This Is The End
  12. Torn And Scarred
  13. My Farewell (Digipak Bonus)
  14. My Own Way Down (Digipak Bonus)