Devin Townsend - Accelerated Evolution

Accelerated Evolution

/ Nordic Metal · Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Prog rock
Spilletid:54:27
Antal numre:9

Officiel vurdering: 10/10

Brugervurdering: 9/10 baseret på 1 stemme.

Manden med de tusind masker og "The King of High Tech Rollercoaster Rides", Mr. Townsend, er atter tilbage på det grøn/sorte lærrede. Denne gang i form af The Devin Townsend Band som udelukkende består af helt nye ansigter. Den karismatiske og velansete trommeslager Gene Hoglan er skiftet ud med den for mig ukendte Ryan van Paederooyen. Guitaristen Brian Waddel og de to brødre Dave og Mike Young, som henholdsvis spiller keyboard og trommer, er ligeledes nye karakterer i "Accelerated Evolutions" (AE) ekstravagante lydunivers.

Musikken er gennemført Devin Townsend præget og kompositorisk er "Accelerated Evolution" en syntese mellem "Ocean Machine" og "Terria". Dog syntes jeg at der er flere "Ocean Machine" elementer på "AE", ikraft af at de enkelte sange er blevet simplificeret og indeholder en mere dynamisk energi. Til gengæld er lydbilledet meget i stil med "Terria", dog er "AE" ikke så perfektionistisk i sin fremtoning, men mere moderat. Trommer og bas er kommet en del mere med i Devin's lydunivers. De enkelte instrumenter fremstår mere som en enhed i en helhed, fremfor en enhed i enhed, som den til tider gjorde på "Terria". Devins sang er igen meget markant, men modsat "Terria" så formår han også på "AE" at gøre sin vokal mere afvekslende, ikraft af en mere aggressiv adfærd, hvilket netop kommer til udtryk på "AE" gennem sin større dynamik og spændevidde.

De enkelte numre har ligeledes hver deres personlige islæt, og det er næsten skræmmende hvor vidt de rækker. "Depth Charge", som er første skæring på skiven, minder mig en del om "Ocean Machines" tredje skæring "Seventh Wawe". Det er nok den dynamiske energi, de bulderende trommer, de hardcore punkagtige riffs, samt det popagtige omkvæd som gør udslaget. Næste skæring på listen er det afdæmpede nummer "Storm". Igen bevæges lytteren ind i et lydunivers som kun Townsend kan skabe det. Devins sang er i starten af nummeret meget afdæmpende, men til slut tager fanden ved ham og det hele eskalerer i et sangorgie, som kun en mand med flere personligheder kan gøre det. Efter "Storm" henvises lytteren til det bombastiske og hardcoreprægede nummer "Random Analysis" (RA). På "RA" bedes lytteren spænde livrem og seler, for her går det stærkt! Devins vokal er mere aggressiv, faktisk lidt i stil med SYL, dog ikke nær så brutal. Kompositionen er mere enkel, dog uden at blive kedelig og lytteren infiltreres påny i et lydunivers bestående af hamrende trommer og komplekse symfonier. Næste nummer er det meget doom prægede "Deadhead". Som på "Storm", er Devins vokal igen distinkt, men samtidig energisk og fra start til slut er lytteren omgivet af en atmosfære som jeg ikke har hørt magen til fra Townsends side, siden nummeret "Bastard" fra pladen "Ocean Machine".

"Suicide", som er femte skæring på "Accelerated Evolutions", viser måske en lidt ny side fra Townsends side. Ihvertfald er der en del Tool inspiration i selv nummeret. "Suicide" er nok det fedeste nummer på "AE". Årsagen skyldes bl.a. den kompleksitet og nerve som der er i selve nummeret. Påny bevæges man i et virvar af lydindtryk og gennem hele seancen fængsles lytteren af et doomriff som får selve kongerne af doom genren, Neurosis, til at ligne barnestjerner. Sjette nummer på skiven er det korte, men farverige nummer, "Traveller". "Traveller" er et meget simpelt nummer og farverigt ikraft af den skizoide komposition, som kommer til udtryk gennem den lidt diffuse syntese af punk, pop og metal.

Syvende skæring på pladen er "Away", som er det eneste instrumentale nummer på pladen og som for mig at høre er et middelmådigt nummer og egentligt er der ikke mere at sige til det. De to sidste skæringer på "AE" er henholdsvis det lidt dystre nummer "Sunday Afternoon" og det partyagtige "Slow Me Down". I "Sunday Afternoon" bevæges lytteren igen ud på en universel rejse i Townsends pompøse lydunivers. Nummeret er generelt meget fængende, hvilket især afspejler sig i den noget poppede opbygning. Keyboardet er mere markant i sin fremtoning og Devins vokal er påny meget fængslende. Højdepunktet i nummeret er uden tvivl det iørefaldende omkvæd, som får en til at sing-along. Sidste skæring er nummeret "Slow Me Down". Stilen er påny punk/pop præget, minder mig en del om Therapy, og er da også et perfekt nummer til at afslutte en helstøbt og ekstavagant plade som "Accelerated Evolution" med.

Som man nok kan høre på mig, så har jeg kun positive og bevægende ord at sige om "AE" og det er med rette! "Accelerated Evolution" er for mig, som med alle Townsends plader, en skive som man bare ikke kan få nok af. Hans skizoide stil og hans pompøse univers af lyd og billeder har jeg ikke set magen til siden Pink Floyds storhedstid. Samtidig har jeg det også sådan med Devin's plader at de skal vokse. Ligesom et frø der får næring for at kunne spire på et senere tidspunkt, skal Townsends musik vokse gennem intens gennemlytning, for senere at kunne bære frugt. Resultatet af denne process er en psykedelisk rejse i "Accelerated Evolutions" univers, samt en højere bevidsthed om hvorfor skiven er så fænomenal. Mine damer og herrer: The Devin Townsend Band har skrevet historie og dermed er der dømt filosofi og biologi på højeste plan. God fornøjelse!

Kommentarer (2)

Bjorn

Bjorn

Tidligere anmelder

Indlæg: 214

Respekt!!!

Respekt!!!
det er dæleme et langt review.
What a passion :-)

Sune

Indlæg: 80

Lækker plade! En skam jeg ik

Lækker plade! En skam jeg ik har set dette review noget før.