Danmarks metalsymfoni
Akoma er det første anstændige skud, Danmark har på et ”female-fronted-symphonic-metal”-band. Det er altså samme boldgade som Nightwish og Within Temptation. Siden 2009 har Akoma spillet i det danske land, og nu er de så kommet med deres første fuldlængdeskive, Revangels.
Det lovede godt i starten
Jeg kunne godt lide de to første udspil fra Akoma, EP’erne Lost Forest og The Other Side, så det var ikke uden forventning, at jeg lyttede til Revangels. Det skulle desværre vise sig ikke at være helt lige så godt. Selvom åbningsnummeret ”Enticing Desire” egentlig lægger barren nogenlunde oppe omkring førnævnte Nightwish og Within Temptation, så er vi der ikke helt endnu. Arrangementerne er ikke helt så velkomponerede, og man får heller aldrig de der pokkers catchy omkvæd, som man ikke kan undgå at synge med på. Ikke engang titelsangen ”Revangels” med Leaves’ Eyes’ Liv Kristine kommer derop af, og den kommer egentlig til at fremstå kedelig og uinteressant. Det er en skam, for man kan høre, at musikerne og sangerinde Tanya Bell er satans dygtige. Det er bare ikke de helt rigtige numre, de har fået skruet sammen her, desværre. Et enkelt lyspunkt må dog fremhæves i nummeret ”Vira”. Det lyder ret godt og trækker bestemt op.
Det er svært at begå sig i en genre, hvor dem, man bedst sammenlignes med, er internationale superbands, men det er ikke desto mindre fakta her. Jeg håber, at senere udspil, eller fremtrædende liveshows, kommer til at bringe Akoma ind i en stime, hvor de får lov til at udvikle dem og deres spillestil. Men med det her udspil spår jeg ikke større fremskridt.