Skalnastal

14. marts 2025

Headliner: Skalnastal

Officiel vurdering: 8/10

Vi ka æ sproch

Grænselandet er præget af et helt særligt samspil mellem forskellige sprog, kulturer og identiteter, der lever side om side, påvirker hinanden og sammen går op i en højere enhed, hvilket giver kunsten mulighed for at pulsere. Midt i alt dette finder vi femmandsorkesteret Skalnastal, der med rødderne plantet på begge sider af grænsen forener nordiske sagn, frisiske tekster og grænselandets mangfoldige kultur i et helt unikt lydbillede. Bandet udgav i august 2024 EP’en Recognize Us, hvis titeltrack er en hyldest til verdens mindretal. Meget passende fandt Skalnastals releasekoncert for deres debutlangspiller, Saga, sted på Ludwig-Andresen-Schule, en af Danmarks 13 grundskoler, der er knyttet til det tyske mindretal.

En knæpkaach o ø telle?

Klokken halv otte indtog kvintetten omkring frontmand Michael Tegge scenen i Ludwig-Andresen-Schules aula, der var fyldt godt op af et mangfoldigt publikum med et aldersspænd på cirka 70 år, der havde ét til fælles – musikhunger. Denne sult skulle vise sig at blive stillet – i hvert fald næsten, for vi kunne da sagtens have klaret mere efter 50 minutter musik. Første nummer i sættet, “A Bad a Redher” fra EP’en Lewer duad üs Slav udgivet i 2019, lagde med sin tunge og dragende rytme et solidt grundlag for resten af sættet. Tegge bød publikum velkommen på både dansk og tysk, hvilket var symptomatisk for hele optrædenen, for den energiske sanger ledte slagets gang med en charmerende blanding af både dansk, tysk og engelsk, så alle uanset sproglig baggrund kunne følge med – eller var lige forvirrede. Med tredje sang, ”Beware”, hvis tekst og vokalmelodi er baseret på en gammel islandsk tekst fundet i Sturlunga Saga, startede gennemgangen af Saga, der udkom den 22. februar 2025. Nummeret brillerede med et helt fortræffeligt guitararbejde af både Dan Asbjørn Petersen og Bjørn Rahbæk Andresen, der virkelig understregede, hvordan metalmusik kan holde de gamle fortællinger i live og relevante i moderne sammenhæng.
De folkelige elementer i Skalnastals musik kom ligeledes til udtryk på den billedskønne “Lyset av Borr”, der indledtes af en passage, hvor Tegges vokal brød stilheden i salen og stod emotionel og ren. Sangen, der er baseret på en norsk folkevise med tekster fra et digt skrevet af Stein Versto, bød ligeledes på sekvenser på det svenske folkeinstrument nøgleharpe spillet af Tegge. For undertegnede var det dog især “The Dragon of Årnäs”, der borede sig direkte ind i hjernen med sin rå og kompromisløse energi, ført an af en bragende rytmesektion med Thomas Bøgeskov Nielsen på bas og Gonne Jensen på trommer. Også vokalarbejdet på dette nummer var mindst lige så medrivende og varieret som den guitarsolo, som Petersen leverede til UG. Det var noget, publikum kunne lide, og enkelte kastede diskret horn op mod scenen. De fremmødte kunne da heller ikke få nok, så da bandet forlod scenen efter “Bifrost Rising”, rungede tilråb af både “ekstranummer” og “Zugabe” gennem salen, og Skalnastal kunne lokkes til at spille et allersidste nummer. Således dannede “Kam Jurt” en værdig afslutning på en skøn koncert.

Det wa grau glant

Dette var bandets allerførste koncert i denne konstellation og den første i cirka fem år, og med det in mente gik koncerten som smurt, og man skulle tro, at de fem musikere havde spillet sammen i årtier. Endvidere var akustikken i skolens aula også helt eminent, så turen langt mod vest kunne på enhver måde leve op til forventningerne, og denne anmelder håber på, at der ikke kommer til at gå fem år inden næste koncert!

Sætliste: