Introduktion
Nu er det endelig blevet tid til Royal Metal Fest, som uden tvivl er den største samling af metal fans i Århus. Mange har været bange for, at der ikke ville være smadder på Voxhall to dage i streg i år, men heldigvis blev det til noget alligevel. Alle de samme, kendte ting var tilbage i år - og den rullende pølsemand var også tilgængelig uden for spillestedet. Der var første gang, at der også blev solgt billetter til Metal Royale Whiskysmagning, som var et nyt tiltag i år. Nabostedet, Atlas, blev igen i år brugt som Beergarden – men lagde om fredagen også scene og lyd til en lang række danske bands. Musikken blev om lørdagen flyttet ind på Voxhall, hvor man kunne høre udenlandske såvel som danske bands.
Line up i år
Et emne som er blevet bragt meget op til diskussion i år, har været deres line-up. Efter min mening var det ikke det mest imponerende line up de havde i år. Jeg ved, at Morten Bagers intentioner var, at han ville satse på den danske metal scene, men jeg synes stadig ikke at han satsede nok. Der var en stor debat blandt folk om, at foreningen i år havde valgt at booke 10 danske bands og kun tre internationale bands. Jeg var lidt overrasket, da jeg betragtede sidste års festival som en stor succes, med bands som Vader og Satyricon. Jeg havde derfor naturligvis håbet på, at de ville booke noget af den store kaliber til folket i år. Men det endte alligevel med at blive en succes, så lad os høre om koncerterne!
Fredag
Killing Gandhi
Jeg havde desværre et par problemer om fredagen så jeg missede desværre de første tre bands. Da jeg nåede frem, stillede jeg mig i midten af Atlas, så jeg kunne se og høre det hele. Killing Gandhi er et forholdsvis nyt band, men alligevel havde de fået lidt af et hype på så kort tid. Musikken kan beskrives som Melodisk Dødsmetal med en lille touch af noget Metalcore. Jeg kan huske forsangeren, Thorbjørn Jensen, fra sidste år, hvor jeg var vidne til hans sidste koncert med hans gamle band Sickseed. Det var utrolig højt, og der er ingen, der vil være uenige. Der var dog masser af energi, og Thorbjørn skreg som ind i helvede. En født frontmand er han uden tvivl, og han havde en fest på scenen. Der blev delt snaps ud i mellem publikum. Det er noget, jeg føler er begyndt at være en tradition for Thorbjørn, eftersom han har gjort det begge gange jeg har set ham live. Det var en fed start på aftenen, og en god koncert. Det var nok det værd at gå ud og fejre det med en øl og nyde det gode selskab efter en fed koncert.
Karakter 8 ud af 10
Horned Almighty
Efter de obligatoriske festival øl og et par cigaretter bevægede jeg mig igen ind på Atlas. Horned Almighty har været i gang i et par år nu, og jeg var ret spændt på at høre dem live. Jeg havde læst mange gode ting om deres live optrædener, så mine forventninger var høje. Jeg har ærligt aldrig hørt Horned Almighty's musik men jeg endte med at blive positivt overrasket. Forsangeren, Smerte, beskrev musikken under koncerten, som værende Bøllerock, så der var stadig lidt plads til underholdning under denne samling af satans børn. Horned Almighty gik på scenen klar til at levere Black Metal på hjemmebane. Bandet spillede virkelig godt. Lyden var virkelig god i starten, men der gik ikke længe, før bassen blev alt for høj. Det ødelagde desværre meget af min oplevelse, men jeg prøvede selvsagt at holde det ud. Bandet spillede materiale fra både nye og gamle udgivelser – endda også fra en plade som de ikke engang havde udgivet endnu. Dog blev problemet med bassen ikke ordnet, så jeg var nødt til at forlade koncerten, da lyden var for ringe. Det var lidt irriterende, at min første oplevelse med bandet ikke helt gik som planlagt, og at lyden ikke helt var på deres side. Når det er sagt, håber jeg da alligevel, at jeg kommer til at se Horned Almighty igen, hvor lyden ikke ødelægger det hele.
Karakter 6 ud af 10
Artillery
Sidste band denne aften var Artillery. Jeg har igennem de år, hvor jeg har lyttet til dansk metal, kun været inde i Black Metal miljøet – så jeg hævder, at Hatesphere er det bedste band i Danmark – kort sagt har jeg derfor aldrig hørt Artillery før. Bandet gik på scenen og et brøl fra publikum kom stormende forbi mine øre. Jeg havde lidt et indtryk af, at bandet virkede utrolig trætte og virkelig ikke havde lyst til at spille. Måske havde det noget at gøre med alderen, men så burde de måske overveje at få en lidt tidligere plads på spilleplanen. Det hele startede ud fint synes jeg og lyden var god. Men jeg følte desværre, at det hele blev utroligt ensformigt meget hurtigt. så jeg besluttede mig for at tage tidligt hjem. Det gik op for mig i aften, at Artillery nok ikke er noget for mig, samt at de ikke burde have fået lov til at headline første dag – men det er nok en smagssag.
Karakter 4 ud af 10
Lørdag
Koldbrann
Endelig blev det lørdag og for mit vedkommende var Royal Metal Fest for alvor skudt i gang. Jeg havde indtaget en del alkohol, men alligevel var jeg ædru nok til at tage til koncert. Koldbrann spiller deres traditionelle norske Black Metal, så jeg var allerede solgt. Jeg havde dog ikke stiftet bekendtskab med bandet før festivallen, men jeg var utrolig positivt overrasket. Ikke et nummer med bandet, var jeg bekendt med, men jeg var med på den alligevel. Lyden var virkelig god i forhold til, at jeg stod helt ude i højre side af spillestedet. Det hele kørte for dem, men imod slutningen gik strømmen og det hele stoppede op i cirka 5 minutter. Bandet skålte med publikum og der gik ikke længe før de spillede videre. Jeg nød al den tid Koldbrann var på scenen, så jeg håber virkelig at jeg får lov til at opleve dem igen snart.
Karakter 8 ud af 10
Endstille
Endstille var nok det band, jeg havde glædet mig mest til at se i aften. Tyskernes utroligt kompromisløse Black Metal har gjort dem elsket i undergrundsmiljøet og af Black Metal fans verden rundt. Jeg havde været fan af bandet i lang tid, men havde aldrig nået en hel koncert med dem før i aften. Da bandet gik på scenen, var de kampklar og her skal det også understreges, at de virkede meget vrede. Bandet skreg om krig og smerte, og det gik rent ind hos os alle sammen. Numre som "Frülingerswachen" og "sieg Heil" gik direkte ind hos publikum. Lyden var god, mens energien var intens. Jeg kunne ikke stå stille i et sekund, da jeg blev bevæget af musikken og headbangede konstant. Jeg synes, at det var hele ventetiden værd endelig at se Endstille slå alle folk ihjel på Voxhall. Det eneste negative, jeg kan sige om koncerten, er nok, at de ikke spillede mit favorit nummer "Navigator", men derudover var det en utrolig fed koncert.
Karakter 8 ud af 10
Iamfire
Efter den magtdemonstration, Endstille kom med, så var det endelig tid til en lille pause. Et stykke tid senere, bevægede jeg mig igen ind i salen for at se stoner bandet Iamfire. Bandet består af medlemmer fra bl.a. Hatesphere og frontmand, Peter Dolving, har tidligere været forsanger i det legendariske svenske band The Haunted. Det var i hvert fald lidt af en forandring for Dolving må man sige. The Haunted musik gik ret stærkt, hvor Iamfire er meget langsomme i forhold til hans gamle band. Bandet gik på scenen og det var utrolig højt. Desværre var bassen igen alt for høj og det overdøvede det meste af musikken. Min ven valgte at forlade koncerten, men jeg valgte at blive. Jeg valgte efter et stykke tid at stille mig helt op foran, hvor lyden blev meget bedre. Desværre var det først under de sidste to numre, jeg stod oppe foran. Jeg så The Haunted live for fem år siden, da jeg boede på Færøerne, og jeg må indrømme at Dolving virkede som en utrolig miserabel person. Han tågesnakkede igennem hele koncerten – og det blev da også nævnt i et interview, at han havde haft et misbrug i sin sidste tid i The Haunted, så det forklarede måske en del. I aften var Dolving virkelig glad og lallede rundt som et utroligt positivt menneske. Det var en god koncert, men alligevel var det ærgerligt at det hele gik så dårlig til at starte med. Jeg ser dog alligevel frem til at se dem igen på Copenhell om en uges tid.
Karakter 7 ud af 10
Blood Red Throne
Så blev det tid tid til det sidste udenlandske band i aften. Norske Blood Red Throne har været i gang med at levere hæsblæsende Dødsmetal siden 1999, og har været udgivet en del gange siden. Jeg havde aldrig hørt om Blood Red Throne, før jeg skulle se dem. Bandet gik på scenen og det gik virkelig stærkt, meget stærkt for at sige det på den måde. Jeg ville beskrive bandets musik som noget, der kunne være med i et Pantera cover band, som samtidig prøvede at være Dying Fetus. Jeg synes virkelig ikke, at det var noget at råbe hurra for. Lyden var i orden, men hvorfor de skulle jamme i pauserne, det ved jeg ikke helt. Der var både tid til at drikke virkelig meget Jack Daniels og jamme meget Pantera. Det virkede ret useriøst af bandet, at de bare jammede og hamrede sprut ned i halsen under hele koncerten. Det var ikke noget særligt at se Blood Red Throne. Måske var mine forventninger for høje, da nogle af mine kammerater havde hævdet bandet højt. Jeg følte mig imidlertid ikke særlig imponeret og jeg håber, at hvis de kommer tilbage, så tager det lidt mere seriøst.
Karakter 4 ud af 10
Illdisposed
Sidste band på min liste, var samtidig et af de navne som jeg havde glædet mig mest til at se i løbet af weekenden. Nemlig de lokale tunge gutter i Illdisposed. Illdisposed er det ældste Dødsmetal band i Danmark, og nu skulle vi se, om alderen havde indhentet dem, eller om de var blevet tungere end nogensinde. Bandet gik på scenen til lyden af Slayer's titelnummer på deres anden skive tilbage fra 1985
Hell Awaits
. Der gik ikke lang tid før deres berømte forsanger Bo Sommer indtog scenen. Hans stemme har i hvert fald ikke ændret sig, den er nemlig stadig i topform efter alle disse år. Han følte under koncerten er det var nødvendigt for ham lige at pointere, at han ikke er nazist men derimod hader alle mennesker. Sange fra hele Illdisposeds bagkatalog blev spillet. Numre som "A Child Is Missing", "Submit" og "Throw Your Bolts" gik direkte ind hos publikum. Der blev kastet med øl og vand og jeg ved ikke hvad. Det var så svinefedt, at det næsten burde være ulovligt. Vi fik også lige en smagsprøve på den kommende skive
With The Lost Souls On Our Side
, som vi selvfølgelig også kommer til at anmelde om noget tid. Alt virkede, som om at det var, som det skulle være hos Illdisposed. Hen imod slutningen af koncerten takkede Bo af for i aften med, at det var en fornøjelse at spille for os. Det endte så med at blive det legendariske "Near The Gates" som sluttede aftenen af. Det var min første oplevelse med Illdisposed og det bliver i hvert fald ikke den sidste. Sammen med Endstille så var dette hele ventetiden værd. Men uden tvivl, var de det bedste band på festivallen.
Karakter 9 ud af 10
Konklusion
Jeg synes, at det har været et meget vellykket arrangement, som foreningen har stået for i år. Selvom det forventede konge line-up ikke kom, så endte det med at blive skide hyggeligt alligevel. Stemningen var i top og folk var glade – det er også det, der tæller aller mest. Selvom jeg hyggede mig maksimalt i år, så håber jeg stadigvæk på noget, som virkelig vil slå mig ned i gulvet i forhold til et line-up næste år. Der blev drukket øl. Der var ømme nakker i dagene efter. Og horn blev smidt i vejret. Jeg synes, at det var gennemført og gik godt i år, og jeg glæder mig allerede til næste år.
Karakter 8½ ud af 10
Tak for i år Århus! Ses igen næste
