Foto - Thea Oborski
Nye gamle ansigter
Til at indvie ”Armaggedon”-scenen og kickstarte dette års Rock & Rul havde vi ingen ringere end arrangør Andreas Truelsens eget projekt, Universal Enemy. Et band bestående af mange kendte ansigter fra den danske metalscene, men som endnu ikke har udgivet ét eneste nummer i eget regi, og det var derfor med en vis portion spænding hos undertegnede, at drengene fik sparket sagerne i gang.
Voldsom energi i sommervarmen
Og sparket i gang, det blev de. Den forventningsfulde summen blandt gæsterne og lyden af latter mod de store betonhvælvinger under Ringgadebroen blev pludseligt og uden forspil flået i stykker af nedtonede guitarer og et trommesæt, der i sættets indledning fik så mange tæsk af Andreas Nielsen, at det kunne få selv de mest hardcore dele af Aarhus’ hooliganmiljø til at sige ”arh, så stopper du”. Universal Enemy spiller ifølge dem selv hybrid metal, men i den bagende sensommersol og det hvirvlende støv var førstehåndsindtrykket nærmere, at det nok var sådan her Rage Against the Machine ville have lydt, hvis de havde gået på den Jyske Håndværkerskole. Ekstrem in-your-face-energi i et meget kompakt, hardcore/punket lydbillede, der tog fat i kraverne på publikum fra første sekund. Det var, som om at det sommerdovne publikum mentalt lige skulle op fra solsengen og sunde sig ovenpå dette første gok i nødden, før de for alvor var klar til at hengive sig til galskaben. Men efterhånden som sættet skred frem og blev mere drevet af Niels Sonnes og Andreas Elgaards solide riffs, kom nakkeskiverne og hoftebøjlerne så småt også i sving ude i gruset. Truelsen henvendte sig flere gange til publikum, og hans showmanship var som altid formidabelt. Der blev flere gange uddelt hjertefølte roser ud til festivalens frivillige og alle andre, der havde medvirket til, at festivalen ikke måtte aflyses i 11. time. En mand, der er svær ikke at holde af, og som tydeligvis brænder voldsomt for Rock & Rul-projektet. I sættets sidste del fik Universal Enemy spillet et nummer, der var langt mere teknisk end de øvrige og dermed netop demonstreret, at de er hybride, og ikke kun mestrer de bøllede afgrene af metallen, og publikum kvitterede troskyldigt med klapsalver og djævlehorn.
Godt begyndt er halvt fuldendt
Da det hele var overstået efter en god halv times tid, konstaterede Truelsen med et glimt i øjet, at det jo sådan set var meget fedt at være med til at arrangere det hele, for ellers var det ikke sikkert, bandet var blevet booket. Der må jeg bare sige, baseret på dagens oplevelse, at Universal Enemy næppe behøver at bekymre sig om, hvorvidt der ligger nogle spillejobs og venter på dem i fremtiden.