Skold

Jeg blev oprigtigt glad, da jeg så, at Skold skulle varme op denne lørdag aften. Manden i front, Tim Sköld, har spillet bas for Marilyn Manson, produceret for både Manson og Motionless in White – og så passer hans beskidte industrial bare perfekt til aftenens tema. Forventningerne var derfor tårnhøje.

Og det skulle da også vise sig at blive en rigtig god koncert. Klokken 21.00 blev der skudt gang i den stærkt associative ”Triumph of the Will”, og den sortklædte gothtrio trådte frem på scenen. Jon Siren plantede sig solidt bag trommerne, Nero Bellum hamrede løs på keyboardet, og Tim Sköld håndterede guitar og mikrofon. Stemningen var fra start virkelig dyster, musikken aggressiv, og de tunge toner borede sig ind i brystet af de fremmødte. Ingen af de tre på scenen interagerede ret meget med publikum, men folk nikkede trofast i takt og smed næver i vejret efter hvert nummer. Stemningen var aldrig helt oppe at ringe, men efterhånden som tiden gik – og der kom flere øl i ganen – løsnede publikum op.

Undervejs fik vi bl.a. den spritnye ”Small World” og kort efter den ældre ”Don’t Pray for Me”. Sidstnævnte var nærmest hypnotiserende med sin tunge bas og gennemborende synth, og folk lod til at nyde en omgang lydlig lørdagstæsk. Efter en god halv time blev vi trakteret med ”Better the Devil”, og den svensk-amerikanske trio satte et pænt punktum for en pæn koncert. Nu var vi klar til at tage imod hovednavnet Motionless in White!

7/10

Motionless in White

Det er altid lidt af et freakshow, når Motionless in White kigger forbi. Sidst – i februar 2018 – havde de gnistrende vinkelslibere, letpåklædte damer og snurrende paraplyer på scenen, men denne aften var der skruet markant ned for løjerne. I stedet leverede den amerikanske kvintet et nærværende show med enkelte gimmicks og masser af glæde.

Efter et par minutters forsinkelse – hvor vi fik fornøjelsen af at høre både technomusik og Christina Aguileras ”Genie in a Bottle” – blev lyset slukket, og lyden af hestevrinsken strømmede fra højtalerne. Få sekunder senere trådte hovednavnet frem, og med et ordentligt læs entusiasme blev der sat gang i ”Undead Ahead 2: The Tale of the Midnight Ride”. Pumpehuset var fra start med på legen: Der blev råbt og skreget, rystet og hoppet til den helt store guldmedalje. Succesen fortsatte med ”Necessary Evil”, ”</c0de>” og ”Soft”, hvor særligt breakdownet fik folk i bevægelse. Publikum såvel som band var på, og efter fire numre havde jeg allerede fået hældt tre øl ned i mine sko – rimelig irriterende, men om ikke andet vidnede det da om, at folk havde en fest.

Vanen tro var der masser af interaktion mellem band og publikum: Bassist Justin Morrow, der i øvrigt havde et meget flatterende selvlysende hår, skar grimasser konstant, og forsanger Chris fortalte små anekdoter og takkede flere gange for, at så mange var mødt op. Under ”Brand New Numb” lod han publikum synge for, til ”Voices” var der fællessang, og da ”Sick from the Melt” blev dedikeret til bandets gamle fans, skabte det stor jubel. 

Lørdagens sætliste var en solid blanding af bandets store hits, den nye plade Disguise samt enkelte gamle kendinge fra Creatures og Infamous. Særligt var der gang i den under ”Disguise”, ”Voices”, ”Rats” og selvfølgelig klassikeren ”Reincarnate”. I præsentationen til ”Broadcasting from Beyond the Grave: Death Inc.” fik vi at vide, at nu var det altså ikke nok at ryste hovedet; vi skulle ryste røven – og som sagt så gjort. Publikum var med hele vejen. De eneste steder, hvor stemningen faldt en smule, var under ”Catharsis” og ”Headache” – to numre, der ærligt talt heller ikke tager sig særligt godt ud på Disguise.

Efter godt og vel halvanden time fik vi ekstranummeret ”Eternally Yours”. Sangen blev leveret til absolut ug, karismatiske Chris gav røde roser til publikum, og samtlige teenagepiger skreg på livet løs. Da bandet kort efter takkede af, kunne vi se tilbage på en yderst vellykket koncert – helt på niveau med sidst, de gæstede Pumpehuset. Jo, jo, der var nogle småfejl her og der, men hvad gør det, når hele salen synger med, og bandet oser af oprigtig spilleglæde? Nemlig: ingenting.

Sætliste

1. Undead Ahead 2: The Tale of the Midnight Ride
2. Necessary Evil
3. </c0de>
4. Soft
5. Disguise
6. Brand New Numb
7. Catharsis
8. Voices
9. Headache
10. Rats
11. Trommesolo
12. Reincarnate
13. Sick from the Melt
14. Abigail
15. Break the Cycle
16. Broadcasting from Beyond the Grave: Death Inc.
17. Devil’s Night
18. Eternally Yours (ekstranummer)

9/10