Voodus

Formåede ikke at danne et varigt indtryk

Første band på programmet var svenske Voodus, som spillede en god blanding af black og heavy metal. Inden bandet gik på, var der overraskende tomt, og det var overraskende, når man tænker på, hvor stor interesse, der har været for denne aften. Folk var på dette tidspunkt ikke meget for at slippe sommersolen og bevæge sig ind i Trains mørke atmosfære. Da bandet kastede sig ud i første nummer, begyndte folk dog lige så stille at dukke op.

Der var dog desværre ikke meget at komme efter til Voodus’ koncert. De prøvede forgæves at få folk op på mærkerne med en masse svenske gloser, men der var ikke megen respons. Bandet spillede meget løst og formåede aldrig rigtigt at sætte deres aftryk og danne et indtryk hos undertegnede.

4/10

Dragged Into Sunlight

Fra sollys til nådesløst had og ondskab!

Aftenens andet band bød på en helt anderledes form for show. Fra intenst sollys til intenst, aggressivt og nådesløst show. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente inden bandets show – andet end, at det ville blive mørkt. Jeg havde læst og hørt meget om Dragged Into Sunlight, men jeg havde ikke gjort mig selv den ulejlighed at lytte til dem. Det er jeg til dels glad for, for det gjorde bare, at det ramte mig så meget hårdere.

Der blev slæbt et kæmpe alterlysstativ ind på midten af scenen med et stort vædderkranie i midten. Alt lys blev slukket, stearinlysene blev tændt, og så var det ellers bare at holde fast i noget, for så gik det stærkt. Ud af højtaleren lød en buldren og en torden af forskellige ondskabsfulde lydeffekter. Bandet gik på scenen og stod med ryggen til publikum. Larmen fra højtaleren stoppede brat, og ud kom ordene: ”You're an inhumane bunch of fucking living bastards and bitches and you're gonna get your asses nuked in the end”, som er intro-samplen til nummeret ”The Hieron”, og så var showet ellers i gang!

Det er et af de mest ekstreme, overvældende og fede shows, jeg har overværet i lang tid. Det var ondt som bare fanden, og jeg var fuldstændig lamslået fra første sekund. Scenen var badet i røg og endeløst mørke, bortset fra når det voldsomme stroboskoplys tordnede igennem under trommesættet. Bandet stod som sagt med ryggen til publikum under stort set hele koncerten – demonstrativt og yderst effektivt. Det hele virkede bare så voldsomt. Der var ikke lagt vægt på teatralske aspekter, men der var i særdeleshed tænkt over showet i sig selv, som med de få midler, de brugte, bare skabte en voldsomt intens og sort atmosfære. De spiller en blanding af, hvad jeg vil beskrive som post, black, blackned, ekstreme metal. Jeg kan bedst sammenligne dem med en blanding af Celeste, Hexis og Young And In The Way. Det var eminent, intet mindre. Hvor sært det end kan lyde, så synes jeg, showet blev en anelse for langt. Jeg kunne heller ikke lade være med at ærgre mig, da forsangeren alligevel valgte at stille sig med fronten mod publikum i et kort stykke tid – de skulle have kørt den helt ud! Med koncerter af denne slags kan det hele godt blive en tand for voldsomt med et set på godt 45 minutter, men det gjorde ikke så meget for det samlede indtryk, som var: ”Wow!”.

9/10

Mayhem

True be, or not true be?

Lige siden koncerten blev offentliggjort, har jeg set frem til denne dag, hvor jeg skulle opleve det mesterlige black metal-værk De Mysteriis Dom Sathanas blive fremført i sin helhed, og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Inden koncerten gik i gang, lød der en bøn ud igennem højtalerne om, at folk beholdt deres mobiltelefoner i lommerne og for alt i verden ikke brugte blitz, hvis de så absolut skulle forevige denne aften. Som der blev sagt: Det ville bare ødelægge stemningen. At der så var en ung fotograf, som under hele aftenen gik og tog billeder op i ansigterne på folk, med blitz, ja, det var sgu ikke så gennemtænkt.

De gik på scenen i røg og damp til lyden af tunge kirkeklokker, og så var stemningen for alvor lagt. Det teatralske udtryk har altid, på den ene eller anden måde, været en vigtig del i Mayhems koncerter. Om det var grisehoveder, corpsepaint eller som i dette tilfælde mørke kapper og hætter, ja, så hører det sig alt sammen til i bandets dystre og malende fortolkninger af deres kompositioner.

Koncerten blev delt op i forskellige akter, hvor hyldesten af værket fra 1994 kunne folde sig ud. Selvom de hele tiden var tro mod albummet og dets måde at blive fremført på, synes jeg sagtens, at man kunne fornemme, at sangene blev fremført noget mere overbevisende end på den skingre indspilning, der blev lavet i tidernes morgen. Forståeligt nok, eftersom bandet har rykket sig rent musikalsk, men det var en god fremførelse, som ikke veg meget fra det originale, men som stadig havde en vis form for ny indgangsvinkel og fremførelse. Frontmanden Atilla er en forsanger, mange har en mening om, men min mening om ham er, at han er en fantastisk forsanger og en af de mest overbevisende og indflydelsesrige i genren, og det blev der ikke lavet om på denne aften. Showet i sig selv var langt fra uhyggeligt, eller for den sags skyld ondt – i mine øjne – men det var yderst underholdende og forværrede bestemt ikke stemningen på albummet, som i dets tid havde en helt anden form for uhygge over sig. Det var virkelig et velspillende Mayhem denne aften, som ikke satte mange toner forkert, udover til nummeret ”From the Dark Past”, som havde nogle svipsere undervejs.

En mindeværdig aften

Jeg nød showet fra start til slut og var en meget overvældet og glad mand, da koncerten alt for hurtigt var slut. Det er altid en spændende ting til en black koncert, om spillestedet og akustikken kan klare de skingre og tunge toner, men her synes jeg, at Trains rammer var stort set perfekte. Denne aftens genopførelse af DMDS var fremragende, indeholdt masser af pondus og blev ganske overbevisende fremført. Det var fantastisk at kunne opleve denne aften i en by som Aarhus. Sidst jeg så bandet, var også i Aarhus. Dengang på Voxhall i 2008, som på mange måder var en mærkværdig oplevelse. Dette var en mindeværdig aften af de helt store for mit vedkommende, og jeg ser meget frem til at tage imod Mayhem igen på dansk grund i fremtiden.

8/10