Helhorse sparkede liv i Stengade, mens temperaturen steg, som havde vi ramt helvede!
Helhorse havde noget at fejre!
Stemningen var høj, da jeg ankom til Stengade. Publikum var ude, for at trække frisk luft gennem nikotinpindene, og stemningen var allerede høj. Indenfor havde Justin Hate varmet op, det var vist gjort grundigt.
Helhorse har i år opnået, at headline egne koncerter. Det er en godt kørt, men helvedeshestene har også ambitionerne i orden. De har spillet i hele landet, og selvom antallet af koncertgængere og belægningsprocenten har været svingende, fortalte de to Helhorsesangere Aske og Mikkel da jeg talte med dem nogle timer før koncerten, så har det været en rigtig positiv oplevelse for bandet. Helhorse har den fantastiske indstilling, at uanset, om de spiller for 10 eller 100 mennesker, så har folk betalt og skal have valuta for pengene. Med den indstilling skal de nok nå endnu længere, og drengene er i tilgift på vej i studiet igen. Nyt album forventes til sommer.
Hvad ventede der heavyfolket?
Indenfor er salen proppet med folk. Kl. er 23.05 da Helhorse indtager scenen. Toiletterne stinker allerede af bræk, alt tegner til en aften i heavyens hellige navn. Stengade er så pakket, at jeg med risiko for liv, lemmer og læderbukser, kaster mig ind i mængden af mennesker. Jeg kan jo ikke anmelde en koncert, jeg ikke har set, fotograferet eller været en del af. Helhorse er startet med en af mine favoritter; ”Fuck Art, Let’s Kill” og hele salen koger. Hvis nogen kan fyre den af, så er det Helhorse. Der er så meget energi og power, at ingen kan stå stille. Varmen fra de mange mennesker, har for længst fået rumtemperaturen langt over, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Der er horn i vejret, Mikkel Vad har i vanlig stil allerede fanget publikums opmærksomhed. Den første stagediver meldte sig tidligt på scenen, men ingen greb ham rigtigt, så Mikkel opfordrede til mere stagediving, og bedre modtagelse på gulvet. Det hjalp, og bagefter var der moshpit’s, vælten rundt og den vildeste fest.
Efter få numre, med fuld turbo på den efterhånden veltrimmede fuldblodsracer; Helhorse, trak jeg mod baren. Overlevelse var målet, VAND var midlet. Ikke skide Rock ’n’ Roll, men med temperaturen galoperende mod de 100 grader, så må selv en garvet rocker slæbe sig til truget. Oplevelsen af koncerten, blev i øvrigt ikke mindre intens nede bagi, selv dernede rockede Stengade. Melodiske guitarriffs, to forskellige frontvokaler samt backingvokal, keyboard og trommer i fri dressur - fuck hvor det spillede. Dertil skulle så lægges den taktfaste bas, der som en anden major, ledte husarene mod samme mål! Angrib, død med død på, og det på den bluesagtige måde. Optur var det også, at lyden var god, uanset hvor i lokalet jeg befandt mig.
Nyt, godt og blandet
Stående bag i salen, kunne jeg også langt bedre nyde, at Helhorse havde valgt at spille, tre helt nye numre fra deres kommende plade. Det første nummer ”Red 23” var et rocket nummer, og jeg fik lynhurtigt Metallica-associationer. Inderligheden i vokalen, gik over i dybe skrig, og sluttede trestemmigt, Thumbs up. På Mikkels opfordring til igen at være 15 år, hoppede vi alle videre til tonerne af ”Hell of a ride” (min stavning). Jeg kunne lynhurtigt synge med, noget jeg personligt sætter kæmpestor pris på. Desuden kunne jeg råbe til sidemanden, at havde jeg turdet høre musik, når jeg fræser de danske landeveje tynde på min helvedesmaskine af en motorcykel, så havde Helhorse ramt det perfekte soundtrack, til de mange hestekræfter. Jeg fik lyst til asfalt, trods vinterkulden udenfor. Det var en nydelse, selvom lyden var en smule blødere, end hvad jeg normalt forbinder med Helhorse. Herefter præsenterede Mikkel, sangerinden Rebecca Lou (Stella Blackrose) og nummeret ”Primitivo”. Nummeret passede ikke, efter min mening til den smukke kvindevokal, og det er synd at så lækker en røst, ikke kommer til sin ret. Jeg er til tider en gammel og pissesur MotherRocker, og ærligt talt, så skal kvinder ofte holde sig langt ude af min hårde metalmusik, det forvirrer mine sanser. Musikken i nummeret fejlede intet, der var en fed energi. Rebeccas stemme, vil jeg skynde mig at tilføje, fejler ABSOLUT intet – den er helt fantastisk, og jeg ville gerne slå min hest ihjel, hvis det var prisen for en sangstemme som hendes. Kombinationen af stenhård metal, og en kvindes røst, er efter min smag en meget svær cocktail at mixe. Det mener jeg desværre ikke lykkedes her. Det er en smagssag, selvom mange anmeldere forsøge at snyde dig, så er alle anmeldelser ganske subjektive størrelser, jeg spiser for eksempel heller ikke fisk. Hvorfor? Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om smagen.
Jeg kæmpede mig igen op foran, både for billedernes og stemningens skyld. Endnu engang en oplevelse, især må jeg fremhæve Mikkels flirtende kontakt med publikum, dem havde han i sin hule hånd. BasSørens glade fjæs og Askes vanvittige og energiske hoppen rundt, bidrog bestemt også til publikums entusiasme. Eneste minus ved al den hoppen omkring var, hvor pissesvært det var at få gode billeder, så alle I som ikke var på Stengade, kan se hvor fed en fest de hestegutter holdt. De sidste numre blev fyret af, med præcis samme vanvittige energi, som havde Helhorse lige startet koncerten. Måske, skal jeg komme med kritik, kunne man godt ønske sig, at Stephan med de fantastiske evner på sin guitar, også lærte at komme med ud over scenekanten, men omvendt bidrager det introverte også, til al den weltschmerz, som også ligger i Helhorse.
Dommen
Alt i alt en god oplevelse, der var et lydtryk, så man blev blæst bagud, stod man foran højttalerne. Stemningen var helt i top, takket være Mikkels intense kontakt med publikum. En kontakt og en stemningsløfter, jeg også har set ham præstere, selv på en dødssyg tirsdag i pissekedelige Horsens, på en grå og trist gågade. Jeg står inde for, at Helhorse de underholder, uanset om der er 10 sejlivede jyder eller 200 tossede københavnere.
Hvad fejrede de så, Helhorse? De fejrede en veloverstået turne, en kommende studieindspilning men de sagde samtidig farvel til deres bassist (og ven) som gennem 6 år. Sørens farvel blev ikke bittert, det blev fejret, og da DJ Anders Bøtter kom på scenen blev stemningen pisket yderligere i vejret. Lille Søren blev løftet sejrsrigt i vejret af Aske, hvorefter Anders Bøtter og Mikkel Vad stagedivede synkronet. Heldigvis havde crowden øvet sig og nydt showet, for begge blev grebet, og båret igennem lokalet, på de tilbedende fans hænder. God afslutning på en aften i godt musikalsk og velspillende selskab. Ingen tvivl om, at det var en koncert som bliver husket og anbefalet, når Hestene sadler deres lejede lig af en ”koncertbus” og rider igen. Jeg har ikke set den sidste Helhorseopvisning, det er helt sikkert.
Karakteren lander på 7 store kranier. Der var plads til småforbedringer undervejs. Det som ofte er styrken ved Helhorse, er de tre herrestemmer, men det blev indimellem rodet og til tider skingert. At der så blev blandet kvindekød i hestefarsen på et enkelt nummer, kan jeg ikke forstå. Efter min mening, gjorde det ikke noget positivt for nummeret, ligesom Rebeccas stemme slet ikke kom til sin ret. Det var synd for både hestene og den smukke pige. Og det ender med at trække ned i den endelige bedømmelse, da jeg mener det lidt ødelagde en ellers ret tydelig vision, med rækkefølgen af numre. Jeg ser frem til næste album, hvor Helhorse ifølge dem selv, vil arbejde endnu mere, med lige netop de mange stemmer, også Rebeccas. Og så ville jeg ønske, at man kunne trække trommeslageren frem i rampelyset, for der ligger en del af Helhorses charme og styrke også gemt.
NB! Følgende tekst er blevet fjernet, da dele af den er en holdning vi som site, ikke kan stå inde for:
”Herefter præsenterede Mikkel så sin kæreste, sangerinden Rebecca Lou (Stella Blackrose) og nummeret ”Primitivo”. Jeg er til tider en gammel og pissesur MotherRocker, og ærligt talt, så skal kvinder sgu holde sig langt ude af min hårde metalmusik, og det gælder også på dette nummer. "
"Rebeccas stemme, vil jeg skynde mig at tilføje, fejler ABSOLUT intet – den er helt fantastisk, og jeg ville gerne slå min hest ihjel, hvis det var prisen for en sangstemme som hendes. Det er en smagssag, selvom mange anmeldere forsøger at snyde dig, så er alle anmeldelser ganske subjektive størrelser, jeg spiser for eksempel heller ikke sild.
Det trækker ned at der er kvinde kød i min heste fars”
Vi undskylder derfor overfor Helhorse samt Rebecca Lou og gør vores læsere opmærksom på, at vi på ingen måde støtter op om kvindehad eller mandschauvinisme som site. Rettelserne i denne anmeldelse er udarbejdet af anmelder selv.
