Nogle gode venner i Odense mente at jeg ikke burde gå glip af et brag af en koncert med Unbelief, Artillery og Entombed, hvilket jeg jo ikke kunne sige nej til - og da slet ikke når det gennem rigtig mange år endnu ikke er lykkedes mig at se gode gamle Artillery live.
Første band på scenen var Unbelief fra Odense, der gør sig i en form for melodisk powerdød, der rent faktisk slet ikke er så ringe endda. Gennemgående var det ganske fedt, swingede fedt i sit melodiske udtryk, selvom jeg godt kunne undvære dele af skønsangen. Nummeret "Escape" fik god respons af publikum og alt i alt var det sgu' et okey show med ganske god lyd og en god opvarmning til det jeg var kommet for at se, nemlig Artillery.
Hvor var det bare fedt endelig at opleve selveste Artillery, som virkelig gav den gas og viste hvor thrash skabet skal stå, hvilket så absolut blev slået fast med syvtommer søm i form af klassikere som bl.a "Out Of The Sky", "The Eternal War", "Time Has Come", "Terror Squard" og "Khomaniac". Bandet virkede oplagt og selvom den nye forsanger Søren Adamsen ikke helt kan måle sig med legendariske Flemming Ronsdorf, efterlod han alligevel et overbevisende indtryk. Stemningen var rigtig fed og de dejlige lave øl-priser på Kansas City gjorde at man ikke ligefrem holdt sig tilbage fra det dejlige kolde øl. Ikke engeng da Carsten Nielsens stortrommeskind gik i stykker lagde det en dæmper på den fede stemning, selv om han i et øjeblik ikke rigtig vidste hvad han skulle gøre. Heldigvis opfattede publikum det ret hurtigt at den var gal og løsning gav sig selv da der taktfast blev råbt gaffa, gaffa, gaffa... Og Ja - gaffatape kan sgu løse mange af verdens problemer, hvilket også var tilfældet denne sidste forårs aften i Odense. På trods af dette uheld og at Artillery ikke altid var helt tighte, leverede de varen med stil og overbevisning. Super fed koncert! Og endelig lykkedes det mig at se gode gamle Artillery live.
Sidste band på plakaten var Entombed, der ikke rigtig har sagt mig det helt store siden starten af 90'erne, da de leverede klassikere som "Left Hand Path" og "Clandestine". Derfor fik fadølsanlægget i baren langt større opmærksomhed end bandet på scenen. Jeg opfattede dog et par af de gamle klassikere fra "Left Hand Path". Alt i alt så jeg ikke så meget af Entombed, da jeg allerede var godt igang med at opbygge en røvfuld tømmermænd til dagen efter... Odense er sgu bare en fed by med et fedt spillested som Kansas City. Det kan varmt anbefales.