Eluveitie, Amager Bio, 20. december 2019. © Foto: Claus Ljørring

Eluveitie

Amager Bio, København S

Jeg kan ikke helt huske, hvornår jeg sidst var i Amager Bio, men jeg tror, det er små 14 år siden, da Lordi spillede der. Men findes der en bedre måde at fejre det faktum, at man har juleferie end at tage til koncert på? Det tvivler jeg på! Netop derfor er jeg på vej afsted for at se Eluveitie for første gang, et band alle kæmper med at udtale og stave til. De spillede ganske vist på Copenhell i år, så det er ikke længe siden, de var her sidst. Jeg missede dem dog desværre, da jeg skulle interviewe Ted Lundström fra Amon Amarth på det tidspunkt – men jeg så da et halvt nummer fra deres koncert, mens jeg ventede backstage. Derfor har jeg glædet mig længe til at se, hvad den galliske mega-gruppe har med i godteposen, udover Infected Rain og Lacuna Coil, denne iskolde decemberaften.

Infected Rain

Foto: Claus Ljørring

Jeg kan lige så godt starte med at være helt ærlig, jeg havde aldrig hørt om Infected Rain før, men metalcore fra Moldova? Spændende! Derudover kan jeg læse mig til, at deres sangerinde Lena Scissorhands er blevet kåret til ”den mest excentriske vokalist i Moldova” - superspændende!

Nu ved jeg umådeligt lidt om musikscenen i Moldova, så jeg skal jo ikke kunne sige, hvem der ellers var nominerede til denne ”pris”, men umiddelbart var hendes vokal nu ikke specielt excentrisk. Det var ganske ordinær growl/clean, som man kan forvente af et metalcore-band.

Og dette beskriver faktisk Infected Rains musik ret så fint; nemlig helt gennemsnitlig metalcore, præcis som da genren voksede sig frem tilbage i midten af 00’erne. Bandet havde dog en hel del energi, og de var også ret gode på en scene, hvilket opvejede den svært generiske og formulariske musik samt masser af breakdowns, headbang og hoppen rundt omkring som et Tigerdyr på speed.

Alt i alt en noget flad start på aftenen, men som Lena fortalte kort før de gik fra scenen, så var dette også show nummer 42 – så måske metaltrætheden var begyndt at sætte ind hos de tre bands? Spoiler: Det var den.

5/10

Lacuna Coil

Foto: Claus Ljørring

Igen ikke et band jeg selv har dyrket, men dog nogen jeg kender – det er trods alt et af de største italienske metalbands i nyere tid! Nogle ville måske mene, at de burde have været hovednavnet i aften, netop fordi de nok er de mest kendte (måske det skyldes, at folk kan udtale deres navn?), men sådan er der jo så meget. Men jeg har personligt aldrig oplevet dem live, ej heller ved jeg meget andet end, at de er et stort navn i goth-scenen, at deres sangerinde Christina Scabbia har dannet par med Jim Root fra Slipknot, og hun medvirkede på et halvtamt cover sammen med Dave Mustaine for en del år siden.

Deres seneste album Black Anima er generelt blevet taget godt imod, og nu da de har Richard Meiz fra Genus Ordinus Dei (et band de ofte har haft med på tour, og som jeg selv har hørt en del) med på trommer i stedet for Ryan Blake Folden, så var jeg faktisk relativt spændt på at opleve en omgang storslået, italiensk goth.

Der gik dog ikke længe, før skuffelsen kom rullende som en tidevandsbølge. For at promovere, Black Anima var bandet klædt i sorte klæder med hvide klatter, og guitaristen Diego Cavallotti og bassisten Marco Zelatini var smurt ind i make-up, der ville få Insane Clown Posse til at blive jaloux. Lyden var flad, og Christinas vokal havde fået så mange effekter på, at det halve kunne have været nok. Og for at det ikke var nok, så var bandet trætte og energiforladte – ja, nærmest statiske. Og jo jo, så kunne det da godt være, at Diego satte en dildo på sin guitar under et par numre, men det får man ikke Rammstein-agtig energi af!

 

Publikum var dog vilde med Lacuna Coil trods den ugidelige og flade koncert – jeg må indrømme, at jeg følte mig som drengen fra Kejserens Nye Klæder, der pegede på bandet for at påpege, at de jo netop intet havde på.

Jeg var ikke fan af Lacuna Coil før, men jeg havde da glædet mig til at se dem. Nu har jeg så set dem, jeg er fortsat ikke fan, og jeg tror måske, jeg havde fået mere ud af at sidde derhjemme og høre en af deres plader i stedet.

4/10

Eluveitie

Foto: Claus Ljørring

Tilbage i april smed jeg ti store kranier efter Eluveities seneste album Ategnatos. Det er uden tvivl deres bedste album i årevis og klart på en top tre over deres bedste albums nogensinde. Derfor blev jeg svært begejstret, da de annoncerede, at de ramte Danmark hele to gange i år (at jeg så måtte misse den ene gang, er jo, hvad der kan ske). Deres helt specielle blanding af folkemusik, melodisk dødsmetal og alverdens spøjse instrumenter kan noget helt særligt, og derfor har deres musik alt, hvad hjertet kan begære og noget for enhver smag, uanset om man er til headbang, fællessang eller folkedans.

Efter to ligegyldige koncerter havde jeg virkeligt set frem til en eller anden form for musikalsk redning, men det skulle vise sig at være en lettere halvhjertet redning. For selvom Eluveitie gik på scenen badet i lys og til lyden af en meget højlydt lur, så kom de aldrig rigtig i gang. Lyden var fortsat ikke noget at skrive hjem om, og faktisk virkede det, som om at der var blevet skruet ned siden Lacuna Coil, så selvom Chrigel skrålede så højt, han kunne, kunne man stadig høre folk mumle i krogene, og især på de stille numre var dette et problem.

Man skulle ellers tro, at et band med så stort et fokus på fællessang kunne formå at få folk til at skrige med og engagere sig, men ak. Det hjælper måske heller ikke, at et af deres helt store numre, ”Call of the Mountains”, blev fremført på tysk i stedet – en sær beslutning ærligt talt.

Bandet var dog ligaer foran begge opvarmningsbands, og selvom de ikke væltede rundt som Infected Rain, så var de gode til at dække hele scenen – hvilket er imponerende, når man tænker på, hvor mange de er i bandet, samt hvor besværlige nogle af instrumenterne er at slæbe rundt på.

Men hvor folk var tossede med Lacuna Coil, så var der ikke helt så meget energi at finde blandt publikum under aftenens sidste koncert – desværre. Måske skyldtes det en lang uge, måske var det pga. en mørk, kold december og julestress – det er ikke til at vide.

Bandet smed hits i hovedet på folk, men fik ikke den store respons retur, og som aftenen skred fremad, begyndte bandet også at virke lidt trætte i det, hvilket jeg helt klart også ville være efter 42 shows verden over. Så min konklusion på min sidste koncert i året 2019 må være, at det ærligt talt var en noget slatten aften, som hurtigt vil gå over i glemmebogen trods enkelte lyspunkter.

7/10

Kommentarer (4)

Peter Frederiksen

Hvor var du?

Vi var tydeligvis ikke til den samme koncert. For det første er jeg delvist enig i at Infected Rain var meget gennemsnitlig metalcore, med en fed energi. Men hvad angår Lacuna Coil så har du var det tydeligt at stemningen var høj og at de leverede så godt at publikum bad om mere! For det andet så har du tydeligvis ikke været samme sted som os andre, for du fangede ikke grunden til at "Call of the Mountains" blev spillet på deres modersmål var fordi det havde publikum valgt, de gav jo netop publikum valget oppe fra scenen, og folk elskede det. Jeg går ikke ud fra at når folk headbanger, skråler med og viser horn at folk er SÅ statiske og stemningsforladte som du beskriver.

Jonathan Pichard

Anmelder

Indlæg: 50

Det Frie Valg

Jo, jeg fangede skam godt at "publikum havde valgt det", men hvis du kigger på sætlisterne fra hele touren, så er det et valg som er blevet truffet igen og igen, ergo er det en indstuderet rutine - og det ændrer ikke på, at den oprindelige, engelske version er det store hit, ikke den tyske.

Derudover, så ved jeg heller ikke hvor du stod, men hvis du havde kigget rundt i resten af salen ville du have set at de fleste gik frem og tilbage mellem baren og scenegulvet det meste af aftenen, hvis de da ikke bare konstant stod og småsnakkede. 

Men dejligt at du havde en skøn aften :) 

Signe Kristine

Ja, hvor var du?

Jeg er helt enig med Peter Frederiksen. Kære anmelder, vi har ikke været til samme koncert, sådan som anmeldelsen er skruet sammen.
Personligt har jeg aldrig hørt Lacuna Coil, men en skuffende koncert var det bestemt ikke, særligt når man tænker på, hvor lang en tour de har været på. Efter deres koncert er jeg heller ikke blevet fan, selvfølgelig har jeg også ting som jeg var utilfreds med, men der var en fest.

Det samme kan jeg sige om Eluveitie -det var sgu en fest, når man tænker på hvor lang end tour det har været! Halvdelen af publikum i Amager Bio var aftenen før, til Týr koncert på Gimle -så ja, selvfølgelig er publikum da trætte... Det var jeg selv, men alle omkring mig havde en fest, selvom vi var igang med 2. dags druk, fordelt på 6 koncerter inde for 24 timer.
Eluveitie havde i øvrigt en bedre energi og bedre sammensætning end da man så dem i Pumpehuset for et par år siden. Denne koncert var bedre end de to foregående.

Jonathan Pichard

Anmelder

Indlæg: 50

Uenig, men...

Som du kan læse er jeg uenig, men dejligt at du havde en fest :)