NB! Der er ingen billeder, da management ikke ønskede fotografer til koncerten
Med lyn og torden!
Det japanske band Babymetal er efterhånden blevet noget af en sensation i metalverdenen. Det er nok et af de mindst forventelige udtryk i metal at blande j-pop med deathcore, og alligevel har det vist sig at fungere. Tøserne havde fået til opgave at lukke og slukke Copenhell for i år, men det var bestemt ikke uden udfordringer.
Uvejret ramte voldsomt. Volbeat blev aflyst, og kaosset begyndte. En historisk regnbyge samt et særdeles ekstremt tordenvejr ramte nemlig pladsen. Der var panik og uro, men også en meget dedikeret fanbase, som var sikre på, at Babymetal nok skulle gå på. Og det gjorde de. Nok om det, nu til koncerten.
Keep the party going after the headliner!
Og det skulle Babymetal da i hvert fald sørge for. Efter en halv times forsinkelse gik tøserne på og genstartede festen. Alle var drivvåde, adrenalinen kørte stadig efter den hektiske episode, og nu var det tid til festivalens store slutspurt.
Babymetal startede, og det samme gjorde festen. Sådan da. På grund af vejret var det jo ikke forventet, at vi overhovedet ville få lov til at høre dem, så størstedelen af festivalgæsterne var taget hjem. En gennemgående følelse af nederlag blev derfor vendt til en følelse af sejr, der skulle opmuntre det ellers ret flade publikum. Det var tydeligt, at folk var godt møre efter bygen, og mange var vendt hjem. Alligevel var der et overraskende godt fremmøde.
Babymetal havde fra start godt fat i publikum. Deres højenergiske udtryk kom for alvor til gavn og hjalp publikum med at få det bedste ud af omstændighederne. Jeg bevægede mig rundt på pladsen efter bedste evne, og alle steder var lyden enormt god. Både pigerne og bandet lød klokkeklart, og lydniveauet sad lige i skabet.
Nu har der været rigelig snak om Babymetal som et produkt af industrien, og det er de med stor sandsynlig også. Der hvor det især kunne mærkes, var i måden, koncerten virkede utrolig samlebåndsagtig. Ikke fordi der var noget galt i det, men der var et syntetisk element i koncerten, som var nemt at aflæse. Det skal dog ikke få det til at lyde, som om det var en dårlig optræden.
Mens tordenvejret fortsat bragede videre i horisonten og bevægede sig væk fra Copenhell, var der dog et nyt tordenvejr på vej. Som nævnt før var publikum godt træt ved koncertens start, men efterhånden som koncerten fortsatte, steg energiniveauet tydeligt blandt dem, der blev. Omkring klokken 01:00 kunne man dog godt se, at mange trak stikket og begyndte at sætte kursen hjemad. Det ændrede ikke meget på stemningen, men det var tydeligt, at publikum blev mere og mere fortyndet.
Der var stadig godt gang i den. Bandet spillede godt, og pigerne leverede præcis det, man forventede. Dog var slutningen noget af en fuser. Det var allerede forvirrende på grund af forsinkelserne, men trods den halve times forsinkelse sluttede de samtidig med den oprindelige tidsplan. Det måtte antages, at de skar sættet ned for at holde programmet, men det resulterede også i en meget kort fornøjelse. Alt i alt spillede de omkring 50 minutter, som primært bestod af deres største hits. Der manglede stadig noget, og det sluttede tidligere end forventet, da mange stadig håbede på de 75 minutter, vi var blevet lovet.
Tak for i år!
Babymetal lukkede og slukkede Copenhell med stil. Det var præcis den festmusik, der kunne få folk op i humør efter det voldsomme uvejr, der ramte under Volbeat. Trods at koncerten ikke blev lige så lang som lovet, gjorde det ikke den store skade, da folk i forvejen var udmattede efter hændelsen.
Pigerne leverede præcis det, man forventede fra dem, og de sørgede for, at festivalen ikke sluttede med en fuser. Lyden, produktionen og udtrykket var i top, og de leverede et spektakel af en koncert. Der var ikke meget, der kunne skuffe eller chokere, og det var nok heller ikke så dumt under omstændighederne.
Der er ikke meget andet at sige end arigato og på gensyn!