Med armene over kors
Det var med blandede følelser, at jeg tog plads foran Helviti, klar til at tage livtag med en af mastodonterne indenfor kategorien melodisk metal, Within Temptation. Jeg aldrig selv har ladet mig friste af hverken Sharon den Adels mezzosopran eller Robert Westerholts øre for melodier og måtte forud for koncerten forberede mig mentalt på at skulle mene noget om et band, jeg på intet tidspunkt har interesseret mig for i de 25 år, jeg har hørt metal. Jeg indrømmer blankt, at jeg kun modvilligt accepterede opgaven – og jeg mener modvilligt.
Dagens overraskelse
Men det skal på ingen måde hedde sig, at jeg ikke kan skifte mening, når jeg bliver præsenteret for fakta. Og faktum er, at Within Temptation er et formidabelt liveband. At kunne se bort fra personlige præferencer er alfa og omega, når man står ansigt til ansigt med sine forudindtagelser. Så meget desto mere var det en behagelig overraskelse, da den klare grænse mellem præferencer og professionalisme pludselig blev diffus.
Nogle bands formår ikke at overbevise mig gennem diverse udgivelser, men er omvendt forrygende live – og det kan jeg ganske frivilligt konkludere om Within Temptation. Den Adel var et fyrtårn uden sammenligning, og allerede da hun åbnede munden første gang, var jeg klar over, at jeg måtte æde mit brokkeri i mig igen, rå. Den kritik, jeg havde af hendes vokal som oplevet hjemme i min stue, forstummede øjeblikkeligt, for hendes autodidakte talent var mere end bare tydeligt. Faktisk føltes Helviti næsten for lille til den Adels storslåede stemme, der gjorde sig godt under åben himmel.
Selvom der var smækket et tyndt lag delay-effekt på hendes vokal, var der ingen tvivl om, at hun har en imponerende stemme. I modsætning til hvad jeg har hørt af Within Temptation i privaten, befandt hun sig i et mere naturligt toneleje og understregede, hvor stor en del af bombastisk stadionmetal der står og falder med en kompetent forsanger. Hendes vibrato var lige, som den skulle være, der var intet forceret over hendes kraftfulde stemme – noget der tit og ofte kan medvirke til, at jeg simpelthen ikke gider høre efter.
Inderlighed på vers
Hendes anstrengelser for at engagere publikum bar øjeblikkelig frugt, og man var ikke et sekund i tvivl om, at her havde vi at gøre med et topprofessionelt band, for hvem musikken er et decideret håndværk. Ser man bort fra de tre originale medlemmer, har de øvrige musikere været med i over ti år, og det mærkes. Niveauet var højt, og samspillet mellem de enkelte medlemmer var eminent, hvilket også bærer en stor del af ansvaret for at kunne levere et mere end blot acceptabelt produkt.
Om det var en sang dedikeret til den Adels afdøde far, en sang dedikeret til Ukraine eller bare en sang om knuste hjerter blev den spillet så overbevisende, at jeg ikke kunne lade være med at nikke anerkendende, når den ene solo efter den anden rullede over det talstærke publikum som et musikalsk tordenvejr.
Selvom lyden ind imellem lod noget tilbage at ønske på detaljefronten, var den mestendels rigtig god fra min placering. De mange guitarsoli, som blev fremført til UG, gik klart igennem, og jeg noterede mig med tilfredshed, at keyboardet var hørbart. Det sker alt for ofte, at detaljerne ved musik, der ikke bare er tonseri, går tabt i en liveoptræden, men heldigvis slap vi alle for at blive snydt for de mangfoldige melodiske aspekter af Within Temptations musik.
Og publikum tilbad dem. Jeg har før haft påpeget, at det er vigtigt for den generelle oplevelse, at et band formår at skelne mellem en festivaloptræden og en koncert på et spillested. Det er noget andet at være ét band ud af mange og at være sit eget trækplaster. Dét kan Within Temptation. De havde rullet de helt store kanoner ud og spillede en bred vifte af deres tunge materiale til de mange fremmødtes fælles begejstring.
Within Temptations gotisk-symfoniske metal er proppet med emotionelle udladninger, som har fået mangen en metalfan til at føle ting i tre årtier. Der er fuld knald på de store armbevægelser, de store følelser og ikke mindst inderligheden i de mange melodiske aspekter af deres musik.
Men ingen roser uden torne. Som nævnt tidligere er de et flagskib for stadionmetal og der blev derfor hurtigt lidt for meget fællesklap til mig og mine førnævnte præferencer. Mange af numrene lød temmelig meget som hinanden, og hen imod slutningen syntes jeg efterhånden, at jeg havde hørt, hvad de havde at sige. Det trak i langdrag, og når de fokuserede på den mindre tunge, mere melodiske, gotiske metal, kunne de lige så godt have skiftet den Adel ud med Jonas Renkse fra Katatonia.
Selvom jeg gik derfra positivt overrasket over både form og indhold, var det ultimativt en cementering af mine fordomme om bands i den genre. Men det kan ikke tilskrives andet end smag og behag, og set fra mit perspektiv leverede Within Temptation alligevel den deklarerede vare.
Sætliste
We Go to War
Bleed Out
Faster
In the Middle of the Night
Stand My Ground
Paradise (What About Us?)
Don't Pray for Me
Wireless
Supernova
Shot in the Dark
Lost
The Reckoning
Our Solemn Hour
Mother Earth
