Billeder udlånt af Stefan Bruse thor Straten / rockfreaks.net
Et voldsomt spektakel af et show
I midnatstimen på årets første dag af A Colossal Weekend-festivalen var det den finske kvintet Oranssi Pazuzu, der skulle underholde publikum på Store VEGA. Hvis nogen troede, at de skulle til ølfest med fællessang, så kunne de godt tro om igen, for Oranssi Pazuzu er ikke et band, der er let tilgængeligt. Med sin sursøde blanding af black metal, psykedelisk rock og elektronisk musik er vi helt derude, hvor avantgardekragerne vender. Og det hele bliver sunget med djævlestemmer på finsk. Med et sæt på en time satte finnerne VEGAs trommehinder på prøve med deres voldsomme spektakel af et show.
De finske mesterskaber i støj
Det finske ord oranssi betyder ’orange’ og er, ifølge bandet, farven på en bestemt kosmisk energi, mens Pazuzu er en ond satan, som man måske kender fra horrorfilmklassikeren Eksorcisten. Det er den dæmoniske ånd, der besætter 12-årige Regan MacNeil. Og det var også denne orange djævleenergi, der indtog både VEGA og publikum denne torsdag aften. Den distinkte synthlyd fra ”Bioalkemisti” satte straks fart på koncerten, og et vanvittigt væg til væg-tæppe af guitarstøj og keyboardbidder blev lagt ud i salen. Med en skræmmende finsk vokal, der var fuldstændig uforståelig, lød Juho Vanhanen som Satan selv. Som publikum var man nu enten fuldstændig hooked på det djævelske lydunivers eller på vej ud af den store sal i Folkets Hus.
For dem, der blev tilbage i Satans hule, ventede der lækre musikalske mundfulde fra sidste års udgivelse Muuntautuja og Mestarin kynsi fra 2020. På ”Kuulen ääniä maan alta” var der gang i hele tre keyboards for at skabe nummerets mange synthloops, der blandede sig med de hårdtslående trommer, de rasende guitarer og den finske tekst om stemmerne fra undergrunden. Hvis man overhovedet skal finde et nogenlunde lettilgængeligt nummer fra bandets diskografi, så er det måske ”Voitelu”, men desværre druknede alle de fede synthdetaljer i salens tykke suppe af støj. Her udviklede det sig lidt til at blive de finske mesterskaber i støj, hvor de fem musikere prøvede at overgå hinanden i rabalder og spektakel.
Det var et massivt tryk, man blev udsat for i Store VEGA, og allerede efter en halv time følte man sig gennemtærsket, træt og med blodet løbende fra ørerne. Heldigvis diskede bandet op med ”Muuntautuja”, hvor de gav bedre plads til hinanden, så nummeret kunne folde sig ordentligt ud og blive et af aftenens helt store højdepunkter. Og så var der ”Hautatuuli”, der med sit enkle tema og nærmest hiphoppede rytme gik hen og blev aftenens andet store højdepunkt. Mærkeligt nok kunne man ikke lade være med at tænke på Cypress Hill og deres album Black Sunday … Det ville faktisk ikke have undret en, hvis B-Real eller Sen Dog pludselig kiggede forbi og spyttede lidt rim til dette nummer.
‘What an excellent evening for an exorcism’
Til sidst i aftenens sæt gik man lidt kold i de mørke Mumitrolde fra Oranssi Pazuzu. ”Valotus” gik med sin høje, ulidelige sluttone lige i tinnitussen, og i resten af sættet drømte man om en djævleuddriver, der kunne hjælpe én af med den orange dæmon. Dog kunne man ikke komme udenom, at bandet nåede at levere nogle interessante højdepunkter på denne første dag af A Colossal Weekend. Det blev bare for meget af det gode … eller onde.
Billeder udlånt af Stefan Bruse thor Straten / rockfreaks.net