Minami Deutsch

Og selvfølgelig havde Blood Incantation med valg af supportband også gjort, hvad de kunne for at sparke til konventionerne. For de færreste havde vel forventet at opleve et japansk krautrockorkester til en dødsmetalkoncert? Men jo, Minami Deutsch, direkte fra landet med den opgående sol, startede aftenen med deres opdaterede version af 70’ernes krautrock, en genre, som jo også har haft stor indflydelse på aftenens hovednavn. 

Japanerne gik på præcis klokken 20:00, og det skulle hurtigt vise sig, at repetition og groove med simple rytmer var i fokus snarere end melodier og hårde riffs. Traditionel sangopbygning var der heller ikke meget af. Folk stirrede målløse på, hvad der kom oppe fra scenen, men det var alligevel umuligt for en betragtelig del af det allerede pænt pakkede Amager Bio at lade være med at nikke med til japanernes rytmiske opvisning.

’Det må være kedeligt at være trommeslager i det her band’, tænkte jeg ofte, da jeg i optakten til dagens koncert lyttede mig igennem gruppens korte diskografi. Det var ingenlunde tilfældet, for Taku Idemoto gik til stålet med stor entusiasme og drev det hele frem i et ret uimodståeligt sæt. ”Grumpy Joa” var lidt mere løssluppen end studieversionen, ikke mindst takket være Idemoto, og på ’hittet’ ”Can’t Get There” var det alle instrumenterne, der stod for rytme og groove, ikke kun bas og trommer. Hvis der nogensinde skulle danses til en dødsmetalkoncert, så var det nok her, men så langt nåede vi desværre ikke. Publikum virkede positivt overraskede, men helt overgav de sig aldrig. Gruppen måtte gerne have skruet bare lidt mere op for distortion og vildskab, og det var ikke kun mig, der tabte opmærksomheden mod slutningen. Heller ikke selvom de afsluttende soloer fik en Kerry King-solo til at lyde helt konventionel. 45 minutter fik vi, og det var rigeligt, selvom Minami Deutsch absolut var et positivt bekendtskab.

7/10

Blood Incantation

Efter en særpræget, men absolut underholdende første halvleg med japansk krautrock var det tid til at opleve den længe imødesete opførelse af sidste års i særklasse bedste metaludgivelse, Absolute Elsewhere. For alle, der havde fulgt bare nogenlunde med, vidste jo godt, at det var det, der skulle ske i det udsolgte Amager Bio.

Normalt når jeg skal anmelde en koncert, står jeg og noterer løs på min gamle Samsung Galaxy et-eller-andet. Denne gang blev mobilen i baglommen, for måden, hvorpå BIood Incantation ledte os igennem stjerneporten til det, der findes hinsides, gjorde, at jeg glemte alt om tid, sted og notater. Jeg var tydeligvis ikke den eneste, der havde det sådan, for jeg har ikke set så få mobiler i aktion under en koncert siden 80’erne. Kæmpe ros til publikum. Og ingen grund til at fortryde de manglende noter, for hvis man vil i kontakt med Blood Incantation, skal man som bekendt bare koncentrere sig. Det er så det, jeg forsøger nu her i skrivende stund.

Udover de fire ustyrligt dygtige medlemmer af Blood Inc. havde de taget en lige så kompetent tangentspiller med. Det betød, at alle de mange lag fra den episke Absolute Elsewhere blev gengivet live, og det gav utallige gåsehudsmomenter undervejs. Alt for mange til at fremhæve dem alle faktisk, så lad mig nøjes med at nævne det uhyre komplekse introstykke til ”The Message [Tablet I]”, der sad lige i skabet. Det er svært at fatte, at man kan udføre så lange og så tekniske numre på så overbevisende en måde, men det skete altså. ’Tight but loose’ blev brugt til at beskrive Led Zeppelin i rockens unge og ikke særligt uskyldige år. Det er også en præcis måde at beskrive denne aften på, for selvom alt blev udført til perfektion, var der stadig plads til, at alting levede og åndede i en smuk symbiose mellem et sublimt band og et fuldstændigt opslugt publikum. Selvom man utvivlsomt kunne have valgt andre numre end “Inner Paths (To Outer Space)” og “Obliquity of the Ecliptic” til at afslutte koncerten, kan jeg simpelthen ikke finde på noget substantielt at brokke mig over her, og det sker yderst sjældent.

Årets koncert?

I 2024 udgav Blood Incantation årets album med Absolute Elsewhere, og denne aften i Amager Bio leverede de, hvad der formodentlig bliver årets koncert i 2025. Jeg fattes ord, så lad mig citere en kollega: ’Det var MONUMENTALT!’. Og hold da magle, hvor jeg glæder mig til d. 21. juni i år, hvor rejsen hinsides fortsætter fra Refshaleøen. 

10/10