Vidnerne til mordet udvandrede
Det var med forventningen om at møde et propfyldt Lille Vega at jeg mandag aften bevægede mig mod Vesterbro, og efter min ankomst, et kvarter før Aborted gik på, var forventningen om et publikum i kog stadig entakt.
Det var mit første møde med belgiske Aborted, og selvom jeg ikke er sønderligt meget inde i deres bagkatalog havde jeg glædet mig meget til at opleve min debutkoncert med den roste kvintet. Det uønskede foster gav mig alt hvad jeg havde turde håbe på. Et suverænt velspillende band, og en Sven de Caluwé på vokal der styrede tropperne, og publikum, med hård hånd.
Bortset fra lidt uklar guitarlyd på nogle enkle solo`er hist og her, hvilket jo naturligvis var frustrerende, var lyden perfekt, og Aborted's suveræne sæt kom i den grad rundt i hele salen.
Set i bakspejlet, virkede det efterfølgende som om at Aborted var publikums hovednavn.
Spilleglæden virkede overbevisende hos hele bandet, og specielt bassist J.B. Van var en fornøjelse at betragte. At der her er tale om et dødsmetal band med sit udspring i 1995, hvor godt nok kun Sven de Caluwé er eneste originale medlem, var ikke til at spore i deres entusiasme, men så absolut i deres kompositioner og deres stensikre, sønderrivende opvarmningssæt denne forårs aften i et halv fyldt Lille Vega.
Det kom noget bag på mig at Caluwé annoncerede The Black Dahlia Murder som næste band på scenen, da Corpus Mortal og Revocation så har nået at spille på 50min, men sådan er det jo nogle gange. Hvad der der imod kom endnu mere bag på mig var svindet blandt publikum, da The Black Dahlia Murder gik på scenen var det som om at de første allerede var på vej hjem.
Der er nok bare den ting ved Danmark at vi ikke rejser efter koncerter i samme omfang som man gør i USA og mange andre lande. 100km er langt her, og så er der jo også lige det med en bro hvis det er i Jylland. En anden ting er forskellen på populariteten i undergenrene. Bonecrusher Fest tidligere på året, med navne som amerikanske Job For A Cowboy og franske Gorod, trak noget i retning af hundrede mennesker, og taget i betragtning at der var fem bands på listen den aften, her i blandt også Beneath The Massacra, kan det virke underligt, deres ellers så store popularitet rundt omkring i verden taget i betragtning. Det samme var så åbenbart også tilfældet med denne aftens hovednavn, et The Black Dahlia Murder, der sælger 12000 albums og kommer på en 31 plads på den amerikanske billboard, har en million likes på Facebook og spiller alle de største metalfestivaller på kloden, kan logge 150-200 danskere ud af busken. Tankevækkende.
Med den klassisk opmuntring fra Trevor Strnad ,,We are the The Black Dahlia Murder, move your Ass(...)" blev deres første headlinersæt på dansk jord skudt i gang med det solide åbningsnummer, fra nyudgivede Everblack, " In Hell is Where She Waits For Me". Tempoet var lagt og det blev ikke lagt til ro før sidste tone klingede ud, og det er netop det The Black Dahlia Murder de kan. De holder et, stort set, permanent tempo hele vejen igennem, plade efter plade, men alligevel formår de at lave ørehængende melodier, suveræne guitarsoloer og omkvæd man kan tage med i bad, ud at det ødelægger den brutale feeling i musikken. Kompleksiteten i kompositionerne, og en Ryan Knight, der i al hans musikalske overlegenhed, leverer den ene fejlfri solo efter den anden, lægger et fundament så solidt at tyske betonstøbere vil svede af nervøsitet. Trevor Strnad binder, både på plade og live denne aften, det hele sammen med sin varierede growl, der dækker over lige så mange inspirationer af dødsmetallen som den instrumentale del gør.
Numre som "Everything Went Black", "Moonlight Equilibrium" og "Map Of Scars" står som aftens absolutte højdepunkter, men også ældre materiale havde fundet sin vej til aftenens setliste.
The Black Dahlia Murder er der ikke en finger at sætte på, men nogen rigtig god koncertoplevelse blev det samlet set ikke til, for det kræver også en del fra salen, og den føltes mere og mere tom som aftenen skred frem. Afstanden fra de forreste, ekstremt entusiastiske unge stagedivende og crowdsurfne fans, til den ældre del af publikum længere tilbage, blev gabende tom. Virkelig ærgerligt for en ellers solid performance, og det må have været utilfredsstillende for mordet selv, der ellers har trukket deres opvarmningstjanser i grisens land en del gange efterhånden, både for Amon Amarth og senest DevilDriver og Cannibal Corpse. Men at Danmark er et lille land hvor de store publikumskare til dødsmetalkoncerter er konstant op af bakke, skal ikke gå ud over bedømmelsen af The Black Dahlia Murder, for jeg fik hvad jeg kom efter, velspillet metal af absolut solid kaliber, og jeg vil også være at finde blandt publikum næste gang mordlegenden finder vej til Danmark.
8/10
Setlist
01 In Hell Is Where She Waits For Me
02 Goat Of Depature
03 Everything Went Black
04 On Stirring Seas of Salted Blood
05 Every Rope A Nose
06 Phantom Limb Masturbation
07 Unhallowed
08 Funeral Thirst
09 Moonlight Equilibrium
10 Necropolis
11 Closed Casket Requiem
12 Raped In Hatred By Vines of Thorn
13 Into The Everblack
14 Deathmask Divine
15 I Will Return
16 Map Of Scars