Annihilator

Pumpehuset, København V

Officiel vurdering: 8/10

På dagen hvor Tuborgs julesne langsomt faldt ned over København, slog pumpehuset dørene op for en god gang Thrash metal I form af det canadiske band Annihilator. Bandet besøgte Danmark som en del af deres Feast Over Europe Tour og med som opvarmning havde de taget det svenske band The Generals. Selvom jeg personligt anser Annihilator som en af de lidt større Thrash metal bands, ja så havde pumpehuset valgt at denne koncert skulle foregå i deres lille sal. Det viste sig dog at være den helt rigtige beslutning da kun 150 – 200 mennesker valgte at bruge deres fredag aften på denne koncert og her kommer så et lille opråb til de danske metal hoveder derude… Kom nu ud af stuerne og støt op omkring de metal koncerter der dukker op. Er squ lidt tamt først at opleve 150 mennesker til U.D.O og så igen denne aften til Annihilator. Nå men tilbage til koncerten hvor svenske The Generals var første band på scenen.

The Generals

The Generals gik på scenen til en halvt fyldt sal og på en scene som var meget lille, for bedste at kunne beskrive størrelsen så kan jeg sige at trommesættet var sat helt ude i venstre side da der ikke var plads bag bandet. Men dette virkede heldigvis ikke til at genere bandet der kunne joke med det og tage lidt gas på trommeslageren Metal Martin som han kaldes. The Generals spiller en form for "death 'n' roll" metal hvor især bandet Entombed har været deres store inspirationskilde og denne aften fik vi set at de rent faktisk spiller ganske fedt. De lagde an med masser af energi og fede riffs og især to ældre herre gik fuldstændigt i ekstase oppe foran scenen, om det var på grund af musikken eller juleøl vides ikke, men bandet og resten af publikum var ganske underholdt af disse to. The Generals fik små 30 minutters spilletid og kunne efter et par udfald i lyden undervejs takke af og overlade scenen til Annihilator. En helt igennem godkendt opvarmning af bandet og derfor ender min anmeldelseskarakter på:

7/10

Annihilator

Da Annihilator trådte ud på scenen var denne heldigvis blevet en smule større og trommesættet placeret som altid bag ved resten af bandet. Salen var på dette tidspunkt godt fyldt op med publikum og alle var klar til en god gang Thrash metal. Bandet lagde ud med deres vel nok to største hits “Alison Hell" og “W.T.Y.D", noget som kom lidt bag på mig. Det er sjældent at opleve de største hits blive spillet først, men det fik i den grad publikum i gang og det var startskuddet til en fed omgang Thrash. Koncerten var fyldt med fede riffs og de tonstunge rytmer fik stort set alle i salen til at rocke med. Desværre havde Annihilator valgt at præsenterer os for en ballade, eller rettere et medley af tre sange. Phoenix Rising / Sounds Good to Me / Snake In the Grass var slået sammen til en sang, hvilke virkede godt men desværre valgte bandet at lægge dette nummer midtvejs I koncerten. Det medførte at gassen gik fuldstændigt af ballonen og den Thrash fest der var blandt publikum døde helt. At man så vælger en trommesolo efterfølgende gjorde ikke tingene bedre og efter dette var det som om at koncerten aldrig kom op i gear igen. Lidt ærgerligt valg fra bandets side og skulle der en ballade ind i set listen så skulle den nok være lagt i starten af koncerten.

Koncerten varede i 2 timer og jeg stod lidt med følelsen af at den var en halv times tid for lang. Dette ville jeg nok ikke have følt hvis ikke dette tempo skift midtvejs i koncerten var fundet sted, men sikkert er det at vi blev præsenteret for nogle af de fedeste numre Annihilator har lavet til dato. Der var alle de numre jeg havde håbet på og med en personlighed som Jeff Waters på scenen så kan man ikke andet end at trække på smilebåndet og nikke anderkendende. Sjældent har jeg set en musikker der stråler så meget på en scene, det er tydeligt at han lever sig selv fuldt ud når han performer og det smitter i den grad af på publikum der også kvitterede med en stor mosh pit under de tre ekstra numre bandet gav. Da jeg forlod koncert var det med en lidt blandet følelse, for vi fik alt hvad man kunne forvente af Annihilator, fede numre og heraf en masse fra de ældre albums. Men det var som om det tempo skift bare tog toppen af oplevelsen. Men der kan ikke pilles ved at bandet spillede sig ud og gav alt hvad de havde i sig for at gøre denne fredag til en fest.

Setliste:

  1. Alison Hell
  2. W.T.Y.D.
  3. Knight Jumps Queen
  4. Reduced to Ash
  5. Set the World on Fire
  6. Refresh the Demon
  7. Never, Neverland
  8. No Zone
  9. The Fun Palace
  10. Fiasco
  11. Bliss
  12. Second to None
  13. I Am in Command
  14. Phoenix Rising / Sounds Good to Me / Snake In the Grass
  15. No Way Out
  16. Smear Campaign
  17. Time Bomb
  18. Ambush
  19. Deadlock
  20. Ultra-Motion
  21. King of the Kill
  22. Phantasmagoria

8/10