Interview med Swartzheim

Swartzheim - Copenhagen Metal Fest 2023

Vi havde tidligere på ugen fornøjelsen af at snakke med Swartzheim, vinderne af den danske udgave af Wacken Metal Battle.

 

Jeg vil ønske jer tillykke med jeres EP. Det er to år siden, I smed jeres debut, Clinical Nightmare, på gaden, nu kommer SYMPATHY. Er der et nyt fuldlængdealbum på vej? Hvis ja, hvornår kan vi regne med at høre mere til det?
Vi er stadig oppe at køre over denne udgivelse. Men med det sagt er vi er i fuld gang med sangskrivningen og spiller allerede to af sangene live. Men ellers er intet aftalt.

I har vundet den danske udgave af Wacken Metal Battle, spillet på stort set alle de danske metalfestivaler, og nu er I her. Hvad har indtil videre været det største? Og hvorfor?
Heavy Agger var stort for os, fordi det har altid været en drengerøvsdrøm i lang tid for os, og det er fedt at føle, vi går i de fodspor, som mange af vores idoler har. Derudover var opbakningen deroppe også bare super. Vi anbefaler klart, at man tager til den. Men det var specielt stort for vores bassist Ebbe, da han også er fra egnen. Derudover var SPOT Festival også en kæmpe oplevelse: Fem minutter før vi gik på, var der ingen, og da vi gik på, var der næsten fuldt hus i Royal Congress Hall scene på SPOT. Det var første gang, vi spillede så stor en koncert, og opbakningen var også super; flere var taget fra SPOT Metal for at se os. Så det var en meget vild overraskelse.

Har I altid vidst, at I ville spille thrash metal, eller har I afprøvet andre stilarter? Og hvorfor blev det så lige thrashen? Hvad kan den i forhold til så meget andet?
Thrash var dagsplanen fra starten, men senere hen har vi rykket mere over i cross-over, da der ikke er så meget forskel, men ellers er vi heller ikke blege for at inddrage andre genrer i vores sange. Lige p.t. er bandet ikke genrebestemt. Vi har et princip med, at hvis vi kan se os selv spille det, og det lyder fedt, jamen, så gør vi det. Men derudover elsker vi, at det går hurtigt, og så skal det være aggressivt, så man kan gå amok til det.

Det er jo ingen hemmelighed, at I kender hinanden fra efterskolen, og det var jo også igennem tv, at den brede danske befolkning fik kendskab til jer. Hvordan havde livet set ud for jer, hvis I ikke havde mødt hinanden og dannet Swartzheim? Havde I alle spillet musik, eller var I karrieremæssigt gået i en anden retning?
Bandet var før efterskolen, så det havde nok været uden det line-up, der er nu, men stadig eksisterende. Derudover ville efterskoledokumentaren nok heller ikke have slagtet bandet, så man ikke kunne få spillejobs og blive taget seriøst, ha-ha. Derudover tror vi, at alle i bandet i en eller anden grad havde lavet andre bands, måske ikke metal. Men vi alle spiller musik, fordi det er det, vi vil leve af. Det er også derfor, vi alle lægger alt, hvad vi har i bandet.

Hvis I hver især skal pege på en udgivelse, der har betydet mest for jer, også i forhold til jeres musik, hvad ville det være?
Jeppe vælger Dirt af Alice in Chains, fordi Layne Staley åbnede musikalsk nogle ting for Jeppe, som han bruger i Swartzheim og er en stor inspiration fra ham. Vester og generelt alle i bandet er stærkt inspireret af Power Trips livevideoer, specielt dem Hate Six har filmet, på grund af energien, og hvor råt det er. Painkiller af Judas Priest var det, der sendte startskuddet for Niller og stadig er en stor inspiration for ham og Joe. Dizzy Mizz Lizzy var det, der fik Ebbe til elske rockmusikken og de tungere genrer og har betydet meget for ham og hans musikalske udvikling. Jonas King Crimsons Red fordi det lyder sindssygt. Joe er kæmpe Pantera-fan, og stadig til den dag i dag er han stadig inspireret meget af Dimebags guitarevner og specielt den live-energi, de havde. Men det her gælder også for andre i bandet.

Hvordan er I som gruppe blevet taget imod på den danske metalscene? Er folk nysgerrige på Swartzheim?
Det har været meget polariseret, da der stadig er nogle, der tror vi er det samme efterskoleband, som vi var i 2019. Vi blev ikke taget seriøst før Mono Goes Metal-gigget 2022. Bl.a. da vi vandt Wacken Metal Battle var der et par utilfredse branchefolk, som måske troede, vi stadig var efterskolebandet, ha-ha. Men nu er folk begyndt at vågne og se, hvem vi virkelig er, og det er superfedt at se vores hårde arbejde ikke er for ingenting, og folk er ved at respektere os, selvom vi også laver meget sjov, så er vi ikke Red Warszawa. Men de er nu meget seje. Respektive undskyldninger har også været på plads, og vi glæder os til at se, hvad fremtiden bringer os.

I skal have mange tak, og vi glæder os til at følge jer.