Interview med Ildskær

Ildskær

Ildskær er et nyt navn på den danske black metalscene. Bandet består af to veteraner fra Genfærd og Ì Myrkri og betegner sig selv som ”historisk black metal”. På baggrund af deres kommende debut fik vi os en snak med bandet.

1: I er begge engagerede i andre black metalbands allerede, hvorfor opstod behovet så for endnu et black projekt?

Skóggangr:

Jeg havde netop udgivet Blodhævn med Genfærd, da Garðarsson skrev til os og spurgte, om vi kunne undvære en lyricist/vokalist, og da han fortalte om projektet og dets historiske udgangspunkt, var jeg solgt. Ildskær gav mig en mulighed for at udleve min egen glæde for historie samt at fremføre denne.

Garðarsson:

Behovet opstod for mig, da jeg egentlig havde tiltænkt albummet til mit projekt Ì Myrkri. Men da konceptet udviklede sig mere og mere, følte jeg det nødvendigt at gøre det under et nyt navn, da både det musiske og konceptuelle aspekt bevægede sig lidt for langt væk fra Ì Myrkri's stil og tema. Samtidig ville jeg gerne have lyrikken på Dansk, og det ville kræve lidt for meget arbejde af min amerikanske vokalist fra Ì Myrkri.

2: Hvad er planen bag Ildskær, er det et "hyggeprojekt”, eller tænker I, at Ildskær skal ud og spille live?

Skóggangr:

Jeg vil sgu meget gerne ud og spille live, men det kræver, at vi har et fuldt band til det, og lige nu er vi kun to, såeh...

Garðarsson:

Jeg vil også meget gerne ud og fremføre det med fuldt band engang. Hvornår det bliver, er meget svært at sige. Udover musikken prøver jeg at leve af min kunst og bruger derfor virkelig meget tid på det også. Men det kommer til at ske, kan jeg næsten roligt sige!

3: Hvorfra kom ideen med at lave et konceptalbum om Københavns bombardement?

Ideen opstod, ligesom ideen opstod til mine 2 albums med Ì Myrkri. Det startede med et albumcover. Jeg så, at Statens Museum for Kunst havde en udstilling omkring den Danske Guldalder i efteråret 2019, og der så jeg tilfældigvis det velkendte maleri af C.A. Lorentzen, som ligesom vores albumtitel hedder "Den Rædsomste Nat". Jeg var så betaget af maleriet og historien, at jeg lavede en albumcoverversion af det og smed Ì Myrkri's logo på. Det startede med, at det skulle være en demo på ca. 3 sange til Ì Myrkri. Men som sagt tidligere fik jeg skrevet flere og flere sange, og konceptet udviklede sig. Og til sidst stod jeg med en fuldlængde og et behov for en dansk vokalist. Og her var jeg så heldig, at Skóggangr er lige så (hvis ikke mere) historiefikseret som jeg.

Jeg ringede til museet og spurgte om tilladelse til at bruge maleriet, og da det blev godkendt, tog de et professionelt billede af det originale maleri og sendte det til mig.

4: I beskriver projektet som "historisk black metal". Er det en mærkat, der – på længere sigt – vil begrænse jer?

Skóggangr:

Det tror jeg ikke. Allerede nu har vi planer for, hvilke historiske begivenheder vi vil røre, og jeg føler bestemt ikke, at jeg er ved at løbe tør for inspiration.

5: Nu har vi jo kun haft mulighed for at høre et nummer fra jeres kommende debut, men vil de resterende numre være i samme stil – eller gemmer der sig nogle overraskelser hist og pist?

Skóggangr:

Der gemmer sig nogle elementer her og der, som vil overraske, men det er nok bedst at vente til udgivelsen med at røbe.

6: ”I Korpsets Rækker” trækker en klar tråd til den klassiske, skandinaviske, black metallyd – var det et bevidst valg?

Garðarsson:

Det var både bevidst, men lå også naturligt for mig, da Ì Myrkri også har den skandinaviske black metallyd. Jeg har altid været stor fan af den skandinaviske black metal, især den finske scene. Så bands som Sargeist, Horna, Satanic Warmaster, Behexen osv. har været lidt nogle ''idoler'', så at sige. Jeg ville gerne lave noget mere melodisk og episk, men hvor man stadig kan drage sig selv tilbage til den klassiske 90'er black metallyd.

7: Black metal virker til at være blevet meget mere accepteret, ja nærmest stuerent, nu hvor mainstreammedier som Information og Politiken hylder bands som Afsky og ORM – hvad tænker I om det?

Skóggangr:

Som en der har været på den danske black metalscene i snart 10 år, så har tingene helt klart ændret sig. Dengang var der ikke ret meget ud over Angantyr og diverse undergrundsprojekter, som bestemt ikke ville have noget med mainstream at gøre. Jeg ved ikke helt selv, hvad jeg skal tænke om det her skift; selvfølgelig er det fedt, at der kommer opmærksomhed omkring ens værk, men jeg føler også stadig den nagende tanke, at man "sælger ud". Det tager noget tid, før man kan lægge sådan en tanke bag sig.

Garðarsson:

Jeg har det lidt på samme måde som Skóggangr her. Men på den anden side, når det er så konceptuelt, historisk og relevant, som vores album er (og andre for den sags skyld, Afsky, Orm osv.), så er det ret fedt med den opmærksomhed. Jeg føler i hvert fald selv, at dette er en historie, der skal ud og fortælles. Også uden for landets grænser. Netop fordi det er en historie, som vi også brænder for og samtidig er en utrolig vigtig del af Danmarks historien. Om de mainstreammedier så kun giver den opmærksomhed pga. disse historiske koncepter og ikke pga. selve musikken, er en anden ting. Tror i hvert fald ikke den samme opmærksomhed ville opstå, hvis det handlede om Satan eller mystiske skovscenarier.

8: I har jo, som mange andre black metal bands de seneste par år, valgt at gå på jagt i vores kulturhistorie i stedet for at skrive om Satan, mord på nonner og deslige. Hvorfor er black metal et godt medie til historieformidling?

Skóggangr:

Jeg har ofte følt mig draget ind i andre black metalalbums "atmosfære", og jeg mener selv, at black metal er intet uden atmosfæren. Om så der bliver sunget om Satan, historie, natur eller Lovecraft, så er det altid atmosfæren, der sælger det for mig. Lytteren skal kunne FØLE det, der bliver sunget om, og det mener jeg, at black metal er et stærkt instrument til at kunne gøre, både i form af sin vildskab, sin råstyrke og det mere episke og melodiøse.

9: I skriver, at jeres lyrik er inspireret af digte, malerier samt førstehåndskilder fra selve bombardementet og tiden derefter – hvor stor en arbejdsbyrde lå der i at skulle researche sig igennem alle de kilder?

Skóggangr:

Der lå en del i både at kigge bøger og digte igennem og derefter at bruge disse i lyrikken. Det var uden tvivl det sværeste at "oversætte" en beretning til lyrik og få det til at passe med rytme og rim i en sang uden at gå for meget på kompromis med indholdet og sproget. Det blev dog også gjort nemmere af, at vi genbrugte nogle digte og beskrivelser i sammenhæng med de tekster, der blev lavet. Det har været et krævende, men lønsomt arbejde.

10: Hvor ser I Ildskær om fem år?

Skóggangr & Garðarsson:

På dækket af et linjeskib på vej over for at tilbageerobre flåden i England.