Har verden brug for mere tyskerthrash?
Overskriften her er et spørgsmål, der trænger sig på, så snart man stifter bekendtskab med kvintetten Ravager fra Walsrode i Niedersachen. Titlerne på deres første udgivelser, Eradicate ... Annihilate ... Exterminate og ikke mindst Thrashletics gør kun spørgsmålet mere aktuelt. Har tyskerne et glimt i øjet, eller er det bare tåkrummende og bevidstløs gentagelse af fortidens genialiteter/dumheder? I bedste Manowar-stil er det faktisk ikke helt nemt at finde ud af. Men lad os da tage en tur tilbage til 80’erne og forsøge at få svar på de mange spørgsmål, der dukker op, når man lytter til Ravagers fjerde studiealbum, From Us with Hate.
Forventninger, der ikke indfris
Man skal ikke særligt langt ind i den to minutter lange intro i åbningsnummeret, “Freaks Out Of Control”, før man forstår, at Ravager stadig har gang i en uforfalsket kærlighedserklæring til 80’er-thrash. Der er fra starten masser af kvalitetsriffs, men det er også noget, vi har hørt til bevidstløshed. Kvalitetsriffs er trods alt tidløse og universelle, men bøllekoret i omkvædet, ikke bare på ”Freaks…”, men generøst strøget ud overalt på From Us with Hate, hører 80’erne til. Og der skal de helst blive.
Kopister eller ej, man må give Ravager én ting: De kan edderbankeme skrive thrashriffs. Et af de bedste eksempler på det er “Alone We Won’t Survive”. Især stykket til sidst er voldsomt underholdende, for her går tyskerne først i half-time, og dernæst skruer de lige en tand op for vildskaben igen. Dette nummer er stensikkert playliste-materiale, når 2025 går på hæld, og det samme er singlen “Legends Of The Lightning”. Udover et klassisk introriff byder den på så meget heftigt rifferi, at man ikke kan undgå at forestille sig en klassisk eftermiddagspit foran Gehennascenen på Copenhell. Men kærlighed til Exodus og Destruction gør det ikke alene, for der er ikke nok gode sange på albummet, og teksterne, der følger med, er uhyrligt klichefyldte og banale. Den slags gjorde ikke så meget, da fanskaren tilbage i 80’erne bestod af kejtede og bumsede teenagere, inklusive overtegnede. Men helt ærligt, kan vi ikke kræve bare lidt mere af hinanden her 40 år senere?
De sidste skæringer på From Us with Hate gør ikke tingene bedre. Med en semi-akustisk intro på “Defender” får vi den første rigtige pause fra al smadderet, men pusterummet er kortvarigt, for tyskerne vender hurtigt tilbage til udgangspunktet. Selvom de hidsige riffs denne gang læner sig rimeligt effektivt op ad den traditionelle speed metal, går det nu mest i tomgang. Manowar-tendenserne i omkvædet og forsøget på episke soloer til sidst falder desværre, og givetvis stik mod intentionen, helt til jorden. Til sidst får vi en uinspireret udgave af Exodus’ thrash-klassiker ”Bonded By Blood”. Yderst symptomatisk for den nedtur vi har været igennem på det meste af side to, hvad der ellers i starten var et ganske lovende album.
Det ekstra krydderi
Nostalgiudgivelser som denne kæmper altid med det faktum, at der skal noget virkelig specielt til, for at vi ikke bare hiver en af klassikerne frem. Hvorfor lytte til nye og ofte billige kopier? From Us With Hate er en glimrende udgivelse, men den leverer ikke lige det ekstra, man efterlyser. Tyskerne i Ravager kan helt bestemt noget, men der er desværre kun sange nok til en solid EP her.