Jeg må i skammekrogen for at have forlagt portugisiske Witchbreed’s debut "Heretic Rapture", som faktisk udkom allerede sidst i 2009. Uchecket, men i stedet for at lade som ingenting bliver jeg simpelthen nødt til at skynde mig at anmelde denne fuldstændig fantastiske debut. Totalt snydt, både af coveret og af navnet, er dette en kæmpe overraskelse. Witchbreed er lidt svære at sætte i bås, de har et ufatteligt powerfuldt udtryk, det er hævi som en virkelig hævi ting. Sangerinde Ruby har en hel del mere nosser, pardon my french, end en del mænd jeg har mødt, og hun brager virkelig igennem. Klokkeren vokal og alligevel fuld af power. Virkelig godt gået! Musikerne er i særklasse, det er simpelthen så tight spillet, altså virkelig ud over det sædvanlige, og fantastisk flot produceret. Stilmæssigt er der mindelser til goth genren, (bassisten og en af bandets grundlæggere, var et af de oprindelig medlemmer i Moonspell), og progressive elementer, men først og fremmest sparker Withcbreed røv. Flere steder er de sammenlignet med Nightwish, men det er dybt uretfærdigt synes jeg. Witchbreed er mere progressive og mindre "pæne". Vi metalhoveder er altså lidt for hurtige til at sætte "female fronted bands" i bås. Det er enten goth eller Arch Enemy, der er ligesom ikke flere nuancer. But guess what guys, det bliver vi sgu nødt til nu, for Witchbreed er hverken eller, det er bare fedt! "Heretic Rapture" er et langt album, og eneste klagepunkt er, at jeg synes intensiteten dykker en smule midt på pladen, der er et par numre der godt kunne være udeladt, simpelthen for at "stramme lidt op". 8 kranier med pil op og et undskyld.