Bandets navn klinger tysk, men Todesbonden er fra New England på den anden side af Atlanten, og "Sleep Now, Quiet Forest" er deres debutalbum. Musikken bør vel på et eller andet plan kategoriseres som folk metal, men bandet veksler snarere mellem folkemusik, nærmere bestemt æteriske, keltisk inspirerede passager, og metal, end de blander de to stilarter. Den smukke, kirkekor-agtige sopranstemme, leveret af Laurie Ann Haus, der også synger i bandet Autumn Tears (som jeg aldrig har hørt), binder de to universer sammen i en helhed, der indgyder en stemningsfuld ro. De tunge passager, som enkelte steder bringer Lumsks debutalbum "Åsmund Frægdegjevar" i behagelig erindring, fremstår ikke så bombastiske eller overpompøse, som man kunne forvente i denne subgenre, men forekommer meget statelige – rolige men alligevel med styrke bag. Kombinationen af elektriske instrumenter med akustiske (der tæller både guitar, violin, klaver og blokfløjte) fungerer også godt, især fordi de ikke nødvendigvis afløser hinanden, men også supplerer hinanden i de tunge afsnit.
Det er svært at fremhæve enkelte numre på albummet, for stilen (eller stilene) er meget den samme hele albummet igennem. Nogle numre er lidt for langtrukne, f.eks. "Surya Namaskara", hvor vokalen er reduceret til oh- og ah-kor, og lange passager på "Battle of Kadesh", som i øvrigt indeholder et markant akustisk guitarriff (eller er det en mandolin?), der minder temmelig meget om "Imago (Homines Partus)" fra Pain of Salvations "Be"-album.
Det, jeg primært har imod Todesbonden, er, at det hele netop forekommer lidt for pænt og fredeligt, selv når der kommer mere smæk på. Jeg savner lidt mere nerve og aggression. Den her skive er med til at bekræfte det billede, nogle mennesker har af folkemusik som noget, der handler om irske møer med flagrende gevanter, der spiller på fløjte (altså møerne, ikke gevanterne). Men folkemusik kan sagtens i sig selv have masser af medrivende energi. Lyt f.eks. til finske Värttinäs seneste album "Miero" for at få en skarp, vred, men næsten helt akustisk kontrast til det pæne, luftige univers, vi møder hos Todesbonden.
Men som antydet ovenfor er der ikke en finger at sætte på den tekniske udførelse af "Sleep Now, Quiet Forest", og har man brug for noget afslappende baggrundsmusik, er Todesbonden såmænd et udmærket valg.
