The Used er et post-hardcore band fra Utah i USA. De blev officielt dannet i 2001, men medlemmerne har spillet sammen siden starten af 90erne. Deres seneste album hedder Vulnerable, og lyder egentlig ikke som noget man vil finde på et metalsite som heavymetal.dk, men dog blev jeg overrasket.
Starten på Vulnerable er rigtig fed. Det er en stille start, som om at noget gemmer sig i det fjerne, og så kommer springene, lige i ansigtet på en. I omkvædene flyver man nærmest. De er utrolig atmosfæriske, og det virker super godt med resten af sangene. Man får helt lyst til at synge med på dem. Dette skal vokalen have en god del credit for. Han har en rigtig unik stemme, der er en god mellemting af ren of lidt hæs. Det kan virke som en negativ ting, men de formår at bruge vokalen super godt. Der er også spor af ret hårde vokaler på grænsen af screamo, hvilket heller ikke lyder helt skidt. Guitaren er heller ikke dårlig. Han spiller tilpas varieret, og stille uden at være kedelig. Der er bare et problem: Ingen guitarsoloer! Der er ikke skyggen af en eneste lille guitarsolo på hele albummet! For mig er guitarsoloer næsten en obligatorisk del at et metalalbum, hvilket også er hvorfor man normalt ikke ville finde sådan et album på et metalsite, som nævnt før. Bassen ligger meget i baggrunden, hvilket gør at man ikke lægger så forfærdelig meget mærke til den. Men lytter man efter den, betaler det sig også. Den er super god og varieret, hvilket giver lidt mere atmosfære end det ellers er tilfældet. Det gør trommerne også. De er meget stille, men har alligevel stor effekt på musikken. De gør også varieret brug af instrumenter. Der er blandt andet noget violin, keyboard og endda noget beatbox. Det synes jeg er super fedt, da der ikke er så forfærdelig mange bands der gør dette. Lyden er meget blød, nu da det er post-hardcore, og ikke metal, som vi normalt anmelder her på heavymetal.dk. Selvom det er tilfældet, virker det ret godt. Det er svært at forestille sig dem med en rå lyd.
Vulnerable er ikke fuldblods metal, men alligevel formår de at give en lyst til at høre deres musik. Den første stille sang er "Getting Over You" et godt stykke inde i albummet. De ekstreme hærdede metalheads, der ikke hører andet end brutal dødsmetal vil finde det utrolig kedeligt, og nok smide albummet ud med det samme. Men dem, der hører en bred vifte af sub-genrer, vil blive glad for Vulnerable, mest til at hvile ørene efter en god omgang ekstrem metal.
I Come Alive er albummets første nummer, og viser meget godt hvordan albummet er hele vejen igennem.