Da jeg så coveret første gang tænkte jeg, at det ligner et cover fra 90'erne. Primitiv (sort og hvid), ligmaling mm. Da jeg hermed vender coveret, står der, som der plejer at gøre, sangtitlerne, men også et slogan. "No synthesizers, no female vocals, No fucking compromises".
CD'en kommer i afspilleren, den spinder sig til ret til første rille "Malignant Coronation". Og det går bestemt ikke stille af sig. Trommerne får sig en ordentlig omgang tæsk, guitarerne får hele armen, og det varer ikke længe inden Nag's vocal kommer frem fra tågen.
Norske Tsjuder spiller hadfuldt blackmetal med til tider thrash-tendenser, som jeg bestemt synes de klarer godt i god gammel stil. Der er ingen tvivl om, at bandmedlemmerne har hørt Immortal's "Pure Holocaust" og også bands som Mayhem og Enslaved i stor stil. Produktionen har også tydelige præg af intentionen om at skulle stå frem som et true black metal band.
Tsjuder rammer virkelig den gode gamle black metal stil godt, men med knap 50 minutters primitiv black metal får jeg også lyst til at skifte CD'en.