Trouble - Live In Stockholm

Live In Stockholm

/ Target Group · Udkom

Type:DVD
Genre:Doom metal
Antal numre:14

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

De amerikanske Doom legender giver nu det første livstegn efter deres "Plastic Green Head" plade fra 1995. Denne dvd blev optaget i 2003 hvor man sammen med Candlemass og Force of Evil spillede i Stokholm og hvor samtlige tre har udgivet en dvd fra. Denne dvd er så den sidste af denne trio til at udkomme, der hermed markerer Trouble’s allerførste video produkt nogensinde. Bandet spiller en gedigen god blanding fra samtlige seks plader med Doomhymner som "At The End of My Daze", "The Skull", "Psychotic Reaction", "Run To The Light" og mange flere. Bandet er synligt tændte og især guitaristerne Bruce Franklin og Rick Wartell drøner af som en V8 motor, disse to fyre er Doom scenens svar på Tipton og Downing, større kompliment kan vel ikke gives. Eneste rolige punkt på scenen er en tydeligvis påvirket Eric Wagner der dog synger sit bedste, selvom stemmen med tiden er blevet en smule mere kradsene, hvilket nok skyldes at manden kæderyger sig gennem den 14 sang lange koncert. Lyden er ligesom på de to andre dvd’er fra denne koncert i absolut top, billedet er desuden så skarpt at man skulle tro man var tilstede midt på scenen. Udover en kanon koncert er der på dvd’en det sædvanligt kedelige fotogalleri, et interview der bliver ledet af Leif Edling (Candlemass), hvor vi får bandhistorien remset op, samt bizarre facts som at Rick ejer en Seafood restaurant. Doomfreaks skal selvfølgelig slå til her, denne dvd egner sig nemlig fint til at overstå ventetiden på det kommende album med.

Imusic

Tilføj kommentar