Vinylbanner
Transcending Bizarre - The Serpent's Manifolds

The Serpent's Manifolds

Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Symfonisk black metal
Spilletid:49:56
Antal numre:10

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

At skrive i infobladet at denne CD er “Only for the intelligent ones of our species!", er enten meget modigt eller meget tåbeligt. Jeg vil nu tendere mod det sidste, da jeg ikke finder noget her der gør at man skal være af højere intelligens for at kunne forstå. En blanding af Dimmu Borgir og Nightwish er i hvert fald ikke noget man behøver at have en doktorgrad for at kunne høre. Rent musikalsk er det ikke noget man som sådan kan pege fingre af, det hele bliver leveret med teknisk kunnen og en god om end noget plastisk lyd. Men et nummer som "Cosmic Zero Eqation" ender med at være en smule komisk grundet en yderst happy go lucky keyboard melodi, man fristes til at tro at dette er en uhellig alliance mellem Dimmu Borgir og Dexys Midnight Runners. Udover dette er det ellers mere episke og soundtrack lignende lyde der diskes op med, ikke noget revolutionært, men ganske underholdende.
Metalvinyl

Tilføj kommentar