Thresholds kloning opnår delvist egen identitet
Så er det blevet tid til endnu en svingom med britiske Thresholds genudgivelser af bagkataloget. Clone er sågar tilbage fra 98' og er bandets tredje udgivelse. Udgivelsen markerer et skift i Threshold's univers på både godt og ondt. Et markant fremskridt er sket på den produktionsmæssige front. Her trådte Threshold, ligesom så mange andre af prog'ens store navne, for alvor ind i rampelyset og dertilhørende 21. århundredes produktionskvalitet. Produktionen er ikke det eneste element der forekommer futuristisk ovenpå foregående udgivelser.
Clone er, som navnet angiver, et konceptalbum omhandlende etiske dillemaer, paradokser og moralske spørgsmål tilknyttet den så velkendte menneskelige tanke - "tænk nu hvis?" For science-fiction freaks er der spændende temaer i dette koncept, der ellers drukner lidt i albummets musikalske kvaliteter. Clone kommer til at fremstå meget ambivalent. Man kan endda tillade sig, at dele albummet op i en A og B side – så stor forskel er der reelt på indholdet. I vanlig Threshold stil er det musikalske univers forankret imellem melankoli, ynde samt tunge rytmiske sektioner. Lige præcis dé elementer er vel eksekveret på første halvdel af pladen. Her afløses tunge rytmiske sekvenser af lettere drømmende guitarspil. Desto mere, har keyboardet fået en del mere frirum end på tidligere Threshold plader og indtager således ligeværdig position med de andre instrumenter på Clone. Særligt nummeret "Angels" vil jeg fremhæve, da det er det bedste eksempel på ovenstående.
Her kommer vi så til albummets problematiske (B) side. Hvor første halvdel varslede en interessant udvikling, lyver albummets titel ikke vedrørende anden halvdel af albummet. Med det menes der, at denne del blot forbliver en klon af Threshold's tidligere udgivelser. Her forfalder bandet til længere hard-rock inspirerede ballader uden gnist og iver. Tempoet daler og ligeledes intensiteten. Paradoksalt nok forekommer dette skift efter nummeret "Change"- tragikomisk eller intentionelt? En kloningsprocess er som nævnt en problematisk størrelse, og det gælder også for Thresholds forsøg. Det der lykkes for Threshold, er netop de momenter hvori kloningen mislykkes, og de formår at skabe evolution. De børnesygdomme kloningen medfører, er der bandet bliver allermest relevant og nærværende. Hvis man søger progression hos Threshold så er der delvist noget at komme efter her. Jeg ville blot ønske, at bandet havde valgt at holde stilen og drivet fra første halvdel af albummet til vejs ende. I så fald ville de stå med et forklaringsproblem, da titlen ville være særdeles misvisende.
