"Let me hear you sing halle-fucking-lujah", synger Taking Dawn på åbnings- og titelnummeret til deres debutalbum "Time to Burn". Så er stilen ligesom lagt: Heavy rock'n'roll med kitschede tekster, catchy hooklines og fed tung, biker-bund. (Nogen ville måske endda sige "hårmetal".) Faktisk er musikken meget af tiden så tilstrækkeligt heavy, at jeg kommer til at tænke på ældre Skid Row, især fordi forsanger og co-guitarist Chris Babbitts vokal godt kan lyde lidt Sebastian Bach-agtig en gang imellem, f.eks. på "Like a Revolution" og et energisk nummer som "Fight 'Em with Your Rock". Ellers lyder klangbilleder og melodier mere i retning af Winger, Europe, Bon Jovi og andre mere poppede heavyrockbands, dog ofte krydret med lidt personlig leg med harmonier og temposkift - lyt f.eks. til "Godless".
Der er pænt meget smæk på hele skiven igennem. Selv det gamle Fleetwood Mac-nummer "The Chain", der afslutter albummet, har fået et ordentlig skud heavy guitar og ditto trommer, der bliver mere og mere pågående nummeret igennem. Om man kan lide Taking Dawns rige brug af "gang vocal"-kor afhænger nok af ens forhold til 1980'erne, men personligt bliver jeg til gengæld lidt træt i hovedet af Babbitts lead-vokalfraseringer, der på store dele af skiven er meget statiske - flere af melodierne ligger og kredser omkring 2-3 bestemte toner, lidt som om Babbitt er bange for at komme for langt væk fra udgangspunktet. Det bliver en anelse enerverende at høre på, hvilket er synd for en ellers solidt produceret og spillet debut. Men det Las Vegas-baserede band skal nok finde et publikum, der bare trænger til gang i den, med læderjakker, høj rock og tekster, der lovpriser sidstnævnte. Personligt tyer jeg dog stadig til Wingers "Karma"-album fra 2009, nå den trang kommer over mig.