Surf-HVAD?
Det lå ikke i kortene, at Surfsquatch skulle anmeldes. Udgivelser fra de store gør, at vi sjældent når rundt om alle de små. Men de er et eksempel på, at det betaler at skille sig ud, for både navn og cover fænger. Omslaget viser en gut, der ligner den afskyelige snemand junke surfere ind i armen. En visualisering af bandnavnet, en fletning af surf og Sasquatch – eller Bigfoot. Time Vampire er tredje fuldlængdeudgivelse fra surferskovtrolden, hvis debut var god stenet rock a la Red Fang. Planet Neptune viste et band på vej til sit eget undersøiske kongerige, vel at mærke uden at danske eller udenlandske medier opdagede noget. Nu kan heavymetal.dk som klodens første præsentere Surfsquatch.
De ga-ga-gale!
Titelnummeret åbner behageligt på afdæmpet, stenet manér, skifter som et rangertog spor til et vers, der viser, at ’surf’ og ’stoner’ skal tages alvorligt, mens kompositionen er langt mere kompleks end ventet. Ind imellem, og særligt imod nummerets slutning, sprøjter rytmeguitaren toner fra sig som et hakkende maskingevær. En mesterlig affære, hvor de dynamiske højder varieres som på Metallicas bedste og mest komplekse kompositioner. Albummet her er for stonerrocken, hvad Master of Puppets er for metallen, for Surfsquatch skriver med vilje snørklede riffs og tager kompositorisk de rigtige chancer.
Det er også blæret at skyde stafetten i gang med en otte minutter lang monsterskæring. For derefter at få løjerne ned på jorden igen med kursskiftet ”Siftin’ Through the Fog”. Som hos Soundgarden, hvor atmosfæren fra nummer til nummer konstant er i opbrud. ”Siftin’ Through the Fog” og ”Orc Fist” er stemningsmæssige stonertvillinger til ”The Thing That Should Not Be”. Store ord, javist, men det her er langt ud over, hvad almindelige dødelige stonerfans måtte ønske. Det er blevet jul før tid, og man mærker allerede fra albummets første toner, at her er der noget særligt på spil. Stoner plejer ikke at overraske, det ligger i genrens konventioner, at musikken, og sikkert også udøverne, er stenede. Det plejer at betyde en løs atmosfære, hvor teknik og ekvilibrisme ikke er konkurrenceparametre. Sangene kan vare en time, uden at der sker noget. Sasquatch har smidt de konventioner væk og giver fuld gas på skæve, ulogiske riff og en sangskrivning med masser af krummelurer. Dronningen fra stenalderens ørkenopskrifter anes ude i horisonten, men det er kun et fatamorgana, for Surfsquatch er stinkende originalt.
”King of the Ab Gauge” skifter overraskende bølgelængde mellem surf og stoner og er sammen med ”Ozzrix” (og alle de andre) kandidat til albummets bedste. Og Ozzrix? Der må være en galler, jeg ikke lige lagde mærke til, men som var klog nok til at lægge bånd på Trubadurix, for nummeret er instrumentalt. Og man tror også, at efterfølgeren, ”Stylee Coyote”, er instrumental, indtil vokalen kommer ind på det helt perverteret perfekte tidspunkt midtskibs. Min kæbe lavede et hul i gulvet.
”S.O.S” formår med en wah-pedal at riffe som en spillende sirene og hiver guitarlir ind til soloen tyvstjålet fra en hughakkende Tom Morello ind. Og så er Time Vampire spækket med sanglinjer, man snildt kan se 90.000 gæster foran Orange danse til og skråle med på. Ikke mindst det til præcist timede refræn i ”Style Coyote”. Ja, mon ikke Josh Homme og slænget står og vipper begejstret med hovedet, mens de stolte erklærer sig for slået.
Der er intet galt i at være nummer to i dette selskab.
Tredje bølge
Skal man tænke nyt, er det bedst at forlade de gængse stier. Det synes at være Surfsquatches modus operandi. At konstruere kompleks stonerrock funderet på besværlige, kantede riffs, er faktisk det, der hæver Time Vampire til kunst. Prøv at tænke på Metallicas hvide album og det sorte, der kom efter. Sæt nu, at Surfsquatch på samme måde går i sort næste gang? Så går verden under, helt uden at det bekræfter Greta Thunbergs forudsigelser.
Time Vampire mere end bare holder det, som navn og indpakning lover. Den tegner en stor cirkel rundt i alt stoner og låner undervejs fra alle rockens mest støvede indslag. Et seriøst genremix, der intelligent blander velkendte komponenter. Det er stor kunst og afgjort en klar kandidat til årets stonerudgivelse.