En støvet rejse til en havbund af hashtåger
Det SKAL gøre ondt i starten
Nogle ting er ikke en god oplevelse, første gang man prøver det. Bare tænk på første gang, du prøvede at drikke whisky og ryge cigaretter. Ofte viser det sig også, at lige nøjagtig disse ting er dem, man får størst nydelse af på sigt. Første gang jeg lyttede til Sourveins Aquatic Occult var det en rodet og på alle måder ikke-rar oplevelse. Men med tiden blev det virkelig, virkelig godt.
Sourvein er i høj grad et en-mands projekt begået af amerikaneren T-Roy, der har drevet bandet siden begyndelsen af 90’erne. I årernes løb har bandet lavet meget godt sludge og doom-metal, dog uden heldet til at bryde ud af undergrunden. Bandet har dog formået at opnå stor respekt i visse metalliske kredse, hvilket også forklarer det imponerende antal gæstemusikere, der er på albummet, herunder Lamb og Gods Randy Blythe samt Mike Dean og Reed Mullin fra Corrosion of Conformity.
Amerikansk sydstats-sludge med Black Sabbath-riffs
Sourvein spiller en blanding af sludge- og doom-metal. Men som et forfriskende afbræk fra den gængse doom-metal er ingen af numrene på Aquatic Occult særlig lange. Faktisk bliver albummets 14 velkomponerede numre afviklet på lidt under 43 minutter. For nogle vil det give en følelse af fremdrift, for nogle (doom-fans) vil det sikkert skabe frustrationer og stress.
Produktionen på albummet er unormalt mudret og støvet. Det faktum, at albummet er indspillet med en 2-tommers båndoptager, siger lidt om ambitionsniveauet for produktionen. Ligesom nogle (primært norske) black-metallere har yndet, har T-Roy bevidst lavet en dårlig produktion på albummet. Lyden giver albummet et råt, punket og crust-agtigt udtryk. Sammenholdt med de doomede Black Sabbath-inspirerede riffs fremstår albummet meget støvet og 70’er-agtigt – dog med et moderne udtryk, primært skabt gennem vokalens skift mellem råb, growl og sang.
En holistisk og gennemtænkt oplevelse
Et album er, når det er bedst, et holistisk kunstværk. Men det kræver, at kunstneren selv betragter sit album som mere end bare en række af individuelle musik-numre, men netop som et helhedsudtryk, hvor der er reflekteret over ting som dramaturgi, spændingskurve og en generel rød tråd. Disse overvejelser er uden tvivl blevet gjort med Aquatic Occult. Hele albummet er blevet svøbt i lyde af hav og vejr og bliver indledt og afsluttet af det samme guitar-riff. Albummet fremstår som en helhed med sit maritime tema og har et fokuseret udtryk. Det giver en harmonisk oplevelse, i et ellers rodet univers.
Om man mener, at den meget rå (og ringe) produktion er en fin gimmick, et udtryk for et band, der ikke sælger ud, eller bare dumt, så kommer man ikke uden om, at Sourvein med Aquatic Occult, har skrevet noget rigtig god musik.
