Danske Sinphonia er tilbage efter et par års stilhed, og det er der nogle der er glade for - mange flere vil blive det, såfremt man er til stemningsfuld metal med kvindelig vokal. Nu fik jeg aldrig selv rigtig hørt de to foregående skiver "When The Tide Breaks" (fra 2000) og "The Divine Disharmony" (fra 2003) - men i det tilfælde at de led af lidt børnesygdomme, skal jeg her gøre opmærksom på at Sinphonia har fået rystet dem af sig, da "Silence" byder på veludført atmosfærisk metal, med en mørk kant. Ja, der er ingen tvivl om at bandet har styr på det musikalske, og Monika's vokal flettes flot ind i de storladne passager, som numrene er stærkt bygget op omkring. Det er altid rart at høre et band hvor det store ambitionsniveau er kørt i stilling, og i dette tilfælde tænker jeg især på den fyldige produktion, som her er et rigtigt album værdigt. Nu er der heller ikke noget at sige til, at lydbilledet er blevet så flot, da kompetente folk som Henrik Flyman (Evil Masquerade) og Tommy Hansen har haft en finger med i spillet. Derudover har Sinphonia tænkt hele konceptet godt igennem, og de tre numre herpå er således planlagt til at være henholdsvis nummer 2, 3, og 7 på den kommende fuldlængde, hvis historie bygger på en fortælling omkring en fiktiv kvindelig forfatter.

Med sådan en gennembearbejdet promo i lommen, ser jeg ingen grund til at bandet behøver tvivle på en kontrakt i nær fremtid. Det har de nemlig fortjent, og jeg glæder mig derfor til at høre albummet i sin fulde længde.