sickOmania - sickOmania

sickOmania

· Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash, Death metal
Antal numre:7

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Lunken debut fra erfarne herrer

Ny skandinavisk supergruppe?

sickOmania er et nyt dansk/svensk band med rødderne solidt plantet i thrash, death og klassisk heavy metal. Det blev dannet i 2019 og består af garvede herrer fra blandt andet Dominus, Deadflesh, Carnal Forge, Furious Trauma og Shadowspawn. Tre singler er, hvad det er blevet til indtil videre, men nu er bandets første langspiller endelig på gaden. Som album er det en blandet fornøjelse på både godt og ondt, men vi kommer ikke uden om, at bandet i sig selv er et yderst spændende projekt.

Mesterlig guitarlir, anstrengt vokal og svingende produktion

I front for sickOmania finder vi Fyrsten, der, udover at have været skribent for dette site for en del år tilbage, var den første frontskråler i Shadowspawn. Og bag den ene af bandets to guitarer har vi den ulækkert dygtige Daniel Steely, som også slår sine folder i Furious Trauma. Det var primært disse to herrer, der fangede mit øje og mine ører, da jeg kastede mig frådende over deres nyeste projekt, men desværre skulle sammenhæng og musikalitet vise sig ikke at være helt oppe på det niveau, jeg havde håbet på.

Første skæring “Asystoli” er en glimrende start på pladen, omend det er en anelse uoriginalt og i længden lidt kedeligt. Dernæst får vi singlen “Saint Psycho”, der trods flere gode ideer heller ikke fungerer optimalt. Det står lynhurtigt klart, at sickOmania består af utroligt dygtige musikere – og her må jeg i særdeleshed fremhæve de to guitaristers riff-figurer og harmonier – men sangenes hooks er for svage, og Fyrstens vokal en anelse for forceret og uren. Skal man allerede erklære sig for ekstremt skuffet efter to numre? Nej, heldigvis ikke helt. “Slumberland Prophets”, “Psychotic Path” og “Lost In Oblivion” lyder meget som førnævnte Furious Trauma og fungerer alle tre en del bedre end pladens to første numre og har fine fængende melodier, selvom de aldrig for alvor bliver catchy. Men det er efter at have hørt afslutteren, det ti minutter lange instrumentalnummer “Beyond the Ninth Gate”, at jeg må klappe i mine hænder og hæve denne anmeldelses karakter et nøk højere op, end jeg egentlig havde tænkt mig. Nummeret er ekstremt vellydende, velspillet og ganske enkelt fremragende komponeret.

Som man nok kan udlede af ovenstående, så er sickOmania en blandet fornøjelse på det musikalske plan, men det, der skurrer mest i ørerne, er produktionen. Det er primært guitarist Arne Lunde, der har stået for den, men den røde tråd i lydbilledet er svær at få øje på. Guitar og bas er fremragende mikset de fleste steder, men på samtlige skæringer – med undtagelse af åbningsnummeret samt den forrygende afslutter – lyder pladen en tand for hjemmelavet. Og helt galt er det på “Theater of Memories”, hvor guitarsoloen lyder, som om den er optaget med en diktafon på et kæmpe badeværelse.

Fræs, finurligheder og fodfejl

For pokker, hvor gad jeg godt opleve sickOmania live – jeg er ikke i tvivl om, at det kunne blive et brag af en fest – men som album har bandets debut desværre for lidt sammenhæng i sit udtryk og lidt for mange fodfejl. Skruer man godt op for anlægget, tager sin luftguitar på og ellers er ligeglad med, om vokalen rammer rent hver gang, kan man godt hygge sig hjemme i stuen til sickOmania, da meget af musikken er ganske fin og rummer mange fede detaljer. Men bedømt som album kommer vi desværre ikke højere op end en lunken middelkarakter.

Tracklist

  1. ASYSTOLI
  2. SAINT PSYCHO
  3. SLUMBERLAND PROPHETS
  4. THEATER OF MEMORIES
  5. PSYCHOTIC PATH
  6. LOST IN OBLIVION
  7. BEYOND THE NINTH GATE

Tilføj kommentar