Sick Of It All spiller koncert på Wacken Open Air 2020.
Sick Of It All - When The Smoke Clears

When The Smoke Clears

· Udkom

Type:Album
Genre:Hardcore
Antal numre:5

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hardcore-drengene fra NYC fejrer bandets 30 år med ny EP

30 år med hardcore

Sick Of It All fejrer de 30 år med hinanden og deres fans med en EP på fem numre. De to brødre, Lou og Pete Koller, startede bandet tilbage i 86 og blev populære på NYC’s hardcore-scene. Med 10 studiealbums og deres nye EP, When The Smoke Clears, har Sick Of It All mange år at trække deres erfaring på, og de gamle drenge er klar til at præsentere fem friske nye sange.

 Hardcore fællessang

Lige på og hårdt starter sangen og titelnummeret på EP’en, “When The Smoke Clears”, med korte riffs og Lou Kollers rå stemme, der bryder igennem de musikalske elementer.

“Doomed Campaign” byder på en old school punklyd, og hvis man kan lide punkbandet Dropkick Murphys, vil det her nummer helt sikkert falde i god smag. Selvom “Doomed Campaign” lyder hen ad samme stil som de andre numre, skiller det sig ud med det irsk-inspirerede punk i omkvædet.

When The Smoke Clears byder ikke på fem spændende og nytænkende numre, men tværtimod er der lagt vægt på det sikre og solide. Generelt får numrene en ens lyd uden så meget særligt over dem. Det lyder som det Sick Of It All, man kender, men man kan godt gå hen at savne et mere udfordrende musikstykke eller et skift i forsangerens stemme for at give noget modspil til den ellers ensformige EP.

Solidt og sikkert

When The Smoke Clears byder på fællessang, solide guitarriffs og headbanging. Dog hænger albummet ikke rigtig ved, og føles halvfærdigt. Selvom de har 30 års erfaring og forbliver tro mod den hardcore genre, savner man noget eksperimentelt og nyt fra deres side af. Selvom deres album er solidt og sikkert for den hardcore fan, mangler der nu stadig noget nytænkning – noget, der forhåbentlig kommer i næste omgang.

Tracklist

  1. When The Smoke Clears
  2. Black Venom
  3. Doomed Campaign
  4. Blood & Steel
  5. Fortress

Tilføj kommentar