Finsk funeral doom-band genudgiver demo – unødvendigt.

Funeral doom

Doom metal er den slags metal, der går rigtig, rigtig langsomt og er rigtig dystert. ...funeral doom er den slags metal, der får doom metal til at lyde som Abba.

Det finske funeral doom-band Shape of Despair har eksisteret i et stykke tid. Faktisk siden 1995. I 1998 udgav de en demo med titlen Alone in the Mist (dog dengang under bandnavnet Raven). Det er denne demo, de i dag har genudgivet.

Funeral doom kan være helt hypnotisk og transcenderende. Det sker i de magiske øjeblikke, hvor et laaaaangsomt riff bliver gentaget i en uendelighed, i en dyster og ambient lydcollage, med underliggende dødsgrowls, der skriger af desperation og melankoli. I netop de øjeblikke kan funeral doom noget helt specielt. Alone in the Mist er bare desværre ikke et af de øjeblikke.

Stereotyp – men kun næsten

Albummet er i sig selv et ganske typisk genre-album og et meget klassisk et af slagsen. Den atmosfæriske, ambiente funeral doom-stemning lykkes meget godt. Dette skyldes i høj grad en fremtrædende brug af synthesizeren, som f.eks. på ”Shadowed Dreams”. Der, hvor albummet skiller sig ud fra genre-stereotypen, er ved vokalen. Denne er mere fortællende, messende og syngende og mindre growlende. Denne idé er sådan set meget god, men desværre kommer det til at lyde mere påtaget end overbevisende (sådan lidt “nu skal morfar fortælle dig en uhyggelig historie”-agtig).

Det store problem opstår dog ved, at selvom funeral doom er bygget op omkring de langsomme og monotone riffs, så betyder det ikke, at den musikalske ambition om kreativitet er væk. Et riff på to akkorder, uden noget underliggende lydbillede og uden noget tematisk harmoni at spille op imod, skaber ikke den hypnotiske effekt – bare kedsomhed.

Albummet bliver dog bedre og bedre, jo længere hen i albummet, vi når.”Outro” (der sjovt nok er outroen på albummet) er, på trods af, at det faktisk ikke er et rigtigt nummer, det bedste og mest stemningsfyldte på albummet.

Produktionen på albummet er ganske fin, taget i betragtning af, at det er en demo. Men når man genudgiver det som album, forventer man mere af mixet. Guitaren specielt ligger alt for langt væk i lydbilledet.

Hold dig til originalerne

Hvis man rigtig godt kan lide Shape of Despair og har lyst til at dykke ned i deres bagkatalog for at blive klogere på deres referencer og udgangspunkt, så er Alone in the Mist in rigtig fin udgivelse.

Hvis man rigtig godt kan lide funeral doom, eller gerne vil blive lidt klogere på genren, skal man høre noget andet, eksempelvis er Shape of Despairs reelle studie-albums rigtig gode. Så tag i stedet og lyt til deres album ”Shades of…”