Alice C
Shakra - Fall

Fall

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Hard rock
Spilletid:42:55
Antal numre:13

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

I disse tider hvor man går rundt og ikke rigtig ved om Pretty Maids er gået helt i graven, kommer det som en gave at lytte til Shakra's nye album, "Fall" - for herpå bliver efteråret forvandlet til livligt forår. Sjældent har jeg hørt en udgivelse der indeholder så mange hardrock hits, og sandt at sige er ligheden med Pretty Maids ofte ganske slående. Disse friske gutter fra Schweiz er generelt bare en tand mere beskidte i guitaren, hvorimod jeg ikke er helt sikker på om Mark Fox når op på samme niveau som Ronnie Atkins - men det er dælme tæt på. Er du, som jeg, selv Pretty Maids fan og generelt holder af melodisk heavy/hard rock hegn, bør du ikke snyde dig selv for et lyt til "Fall", da den indeholder så mange velskrevne ørebaskere, der bare klistrer sig fast i bøtten. Jeg nævner gerne lysende eksempler som "Walk On Water", "Chains Of Temptation", "Out Of Control", "Nightlife", "All Or Nothing", "Do You Know"... og de ganske balladeagtige ting i "How It Feels" og "Make It Allright". Men egentlig er der ikke noget herpå der falder til jorden, hvis du spørger mig. Jeg er virkelig overrasket over hvordan fanden de formår at kreere så mange "hits" på en enkelt skive - ja man skulle næsten tro der var tale om en "Best Of"! Man kan med rette så spørge sig selv (udfra de rosende ord) hvorfor jeg 'kun' giver den 8/10, men det skyldes mest, at den virker meget ensrettet i sit udtryk, og at der ikke er så mange lag i musikken at gå på opdagelse i. Det er med andre ord en skive som man hurtigt kommer ind til benet af, men det ændrer ikke ved det faktum at det sgu rykker. En rigtig god hardrock skive, som man snildt kan sætte på når der er fest. Det varer sgu noget endnu før den får lov til at samle støv hos mig. Skål!

Kommentarer (2)

Ole Bach

Indlæg: 236

Det er nemmerlig en sej skive

Det er nemmerlig en sej skive med et godt drive og godt spillet, men nogle af numrerne er en anelse ensformige.

Nexoz

Indlæg: 17

Yeah det er en god skive, den

Yeah det er en god skive, den er blevet spillet en hel del..

og forresten.

Pretty Maids dør aldrig!!

Tilføj kommentar