Ved foden af Alpokalja-bjergene
Sear Bliss har været på lidt af en rejse, siden ensemblet blev etableret af András Nagy for 31 år siden i den ungarske provinsby Szombathely. Bandet startede som et klasissk black metal-band af den art, som man nærmest snublede over på hvert gadehjørne tilbage i start-90’erne, men med tiden har deres lyd udviklet sig i en mere progressiv og melodisk retning. Kvintetten har formået at bevare sin relevans navnligt på grund af deres musikalske værktøjskasse, hvis lige man sjældent støder på i black metal anno 2024, og på Heavenly Down har ungarerne atter taget alle redskaberne i brug.
Kunsten at bygge en sandwich...
Heavenly Down er den niende fuldlængdeudgivelse fra Nagy & Co., og rent stilistisk er der ikke mange nyskabelser at finde, hvis man allerede har stiftet bekendtskab med bandets seneste plade, Letters from the Edge fra 2018. Men de manglende nyskabelser til trods er førstehåndsindtrykket af Heavenly Down såmænd ganske, ganske hæderligt. Allerede inden for de første 2 minutter og 30 sekunder af åbneren ”Infinite Grey” er man blevet præsenteret for hele Sear Bliss-arsenalet: synthesizers, keyboard, blast beats, blæseinstrumenter og metalcore-iske (!) riffs rundt i én stor pærevælling. En smule uortodokst, nuvel, men min interesse er pirret. Dernæst følger et tidligt højdepunkt i form af ”Watershed”, der mestendels lyder som et progget Mgła-nummer. En pulserende, eftertænksom ambient-lyd glider over i noget groovy guitarspil, der pludselig suppleres af det føromtalte signaturinstrument, alt imens en gyngende basgang kører i baggrunden. Det er enormt fængende, på en måde, som jeg ikke helt kan sætte fingeren på. Jeg må bare konstatere, at kontrasten mellem den tilbagelænede, nærmest dovne, bas, og så basunens storladne udtryk, fungerer overraskende godt. Et andet højdepunkt er lukkeren ”Feathers in Ash”, der rent atmosfærisk er det stærkeste kort på Heavenly Down. Lyden af de feberdrømmende synthesizers, der rider på en bølge af mid-tempo pedalføring på stortrommen, er albummets bedste enkeltstående instrumentale sekvens. Sear Bliss formår også at smide en sørgmodig og overbevisende guitarsolo ind i midterstykket, uden at det fremstår hverken forceret eller ude af trit med atmosfæren på resten af nummeret.
Ja, hvis Heavenly Down var en sandwich, så ville der ikke være en finger at sætte på selve brødet – indledningen og slutningen. Men mast ind mellem disse to skiver af kvalitet, er der desværre en masse tørt og ligegyldigt fyld, der ikke tilnærmelsesvist holder samme niveau. Navnlig på numrene ”The Upper World”, titelnummeret ”Heavenly Down” og ”The Winding Path” mister Sear Bliss grebet om kompositionerne, da hvert nummer fremstår som inddelt i separate akter med hver deres musikalske udtryk fremfor som en samlet helhed. Trækbasunen tilsættes ikke i nøje afmålte mængder, men kastes ned i gryden på nærmest klodset manér og med alt for meget varme på, hvilket får den atmosfæriske sovs til at skille. I stedet for emulsion får man dekomposition; i stedet for storladne melodier får du 8-bit symfonier, hvis bedste kvalitet er, at de giver mig lyst til at hive min Warcraft 2 CD-rom fra 1995 ned fra hylden og ind i den bærbare. Midt i al middelmådigheden skinner ambient-nummeret ”Forgotten Deities” som et lille lys i mørket, og et lille kip med kasketten til et hedengangent enmandsprojekt fra Bergen, der starter på Bur og slutter på zum. Men der er sandt at sige noget langt mellem snapsene hen over de tre kvarters spilletid, hvilket ultimativt er Heavenly Downs største svaghed.
Tak for blæsset!
Vi har tidligere været endog særdeles begejstrede for Sear Bliss her på Heavymetal.dk, og jeg skal da også gerne indrømme, at Heavenly Down viste sig at være et noget mere interessant værk, end jeg oprindeligt havde forestillet mig. Helt ophidsende bliver det dog aldrig, og måske det heller ikke er meningen. Men skal vi højere op på karakterskalaen, ja, så skal der altså være mere end 2-3 mindeværdige numre på en plade. Med dette sagt, så vil der bestemt være glæde at hente på Heavenly Down for de af vores læsere, der synes, at skudsmål som ”blackened Katatonia” eller ”Naglfar på ketamin” – der er taget direkte fra min notesblok – lyder spændende.
