Saratan - The Cult Of Vermin

The Cult Of Vermin

· Udkom

Type:Album
Genrer:Heavy Metal, Thrash metal
Spilletid:37:51
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Polske Saratan blev dannet i 2003 men har først nu udgivet deres debutalbum, "The Cult Of Vermin". Deres promomateriale lover Apokalyptisk Thrash Death og jeg forventer straks at blive bombaderet med dæmoniske riffs og lynhurtig thrash. Især fordi de sammenligner sig med Testament, Exodus og Nile. Det er derfor med skuffelse at jeg må konstatere at Saratan ligger i den bløde ende af Thrash-skalaen, langt væk fra Testament og Exodus og milevidt fra dødskongerne Nile. Musikken er groovy og midttempo og det er der jo intet galt med, men jeg savner speed og aggression. Albummet er af svingende kvalitet. Engang imellem er det håbløst. De lider lidt af en dårlig produktion som gør at lydbilledet til tider bliver ret tyndt. Men når det er godt så er det rigtig godt. Som f.eks nummeret "Serve The Death" der minder mig om det tidlige Sepultura. Der er flere gode numre på cd’en, men dette er det bedste. Der er også ligegyldige numre på skiven, og Saratan bør arbejde lidt mere med deres numre på næste album.

Der er to guitarister i bandet men det er sjældent de spiller op mod hinanden på god gammel thrashmanér. Rytmeguitaren er for svag og bliver trængt for meget i baggrunden af leadguitaren. Der er således en del ting at arbejde på til næste album, men der er også gode ting de kan tage med sig. Jarek Niemiecs vokal er gennemtrængende og overbevisende. Promomaterialet lover at de er det næste store band fra Polen efter Behemoth og Vader. Det mangler de stadig at bevise. Deres debutskive er, bedømt på helheden, på det jævne og kan ikke få mere end 5 dødningehoveder. Men der er potentiale i dem og jeg glæder mig til at høre hvad de kan drive det til.

Tilføj kommentar