Debutalbum efter 10 år!
Det længe ventede debutalbum fra svenske Riket er endelig kommet, og det har været ventetiden værd. Hinsidan har Riket huseret live i årevis med succes, udgivet to EP’er i 2016 og 2020, og et livealbum i 2018. Den første af tre roste singler fra albummet udkom i maj sidste år, og jeg er ikke i tvivl om, at albummet vil blive vel modtaget hos broderfolket. Om det breder sig længere ud end det svenske rige ved jeg ikke, men jeg kan lide, hvad jeg hører.
Old school med et twist
Albummets titel 2026 henleder til det satans år 2026, og alle numrene på albummet har titler med først et årstal efterfulgt af tekst. Fx første nummer “1868: Sommar vid Vinterviken”, der handler om voldsomme hændelser ved Alfred Nobels dynamitfabrik i Vinterviken sommeren 1868. Alle titlerne handler om mere eller mindre kendte skæbnesvangre hændelser i nyere moderne svensk historie såsom færdselsulykker med et dødt barn som udgang, hungersnød eller altså som første eksempel eksplosioner ved fremstillingen af nitroglycerin. Mørke historier til mørk musik og udelukkende på svensk, hvor det dog selv med gode svenskkundskaber kan være svært at fange, præcis hvad der synges, men det er ikke så afgørende, når musikken spiller.
2026 balancerer mellem old school death metal og en mere nuanceret, dynamisk tilgang. Allerede åbningsnummeret introducerer et groove, der genfindes i flere numre, samt tunge, aggressive passager og konstante vokalangreb. Det er hele tiden brutalt, men aldrig ensformigt.
Flere numre arbejder med tydelige kontraster. For eksempel skifter bandet mellem nakkeknækker-tempo med intens dobbelttromme og mere melodisk orienterede sektioner med harmoniske leads og klare guitartemaer, som er med til at forankre lyden i den svenske tradition, som hørt hos fx At the Gates eller Grave. Et andet vigtigt element er dynamikken mellem aggression og atmosfære. Flere numre, som fx “1885: Dödsdansen (i månskensnatten)” og “1897: Mot polen”, brydes op af roligere eller mere stemningsfulde passager, som enten fungerer som åndehuller eller opbygning til nye angreb, som man måske kender det fra finske Swallow the Sun eller Insomnium.
Med risiko for at begå blasfemi, vil jeg tillade mig at mene Riket har en lyd med lige dele Konkhra og Illdisposed. Altså en herlig bastard med det groovede fra Konkhra og Illdisposeds balance mellem ekstrem tyngde og fængende melodier.
Produktionen har ladet instrumenterne stå klart, så kompleksiteten ikke drukner, og det på en måde så særlig guitar og trommer kommer til sin ret hver for sig. Det er lettilgængeligt, men har alligevel kompleksitet og afveksling.
Svensk dødsmetal lever i bedste velgående
Samlet set fremstår 2026 som et album, der ved første lytning er gammel vin på nye flasker, og ved flere gennemlytninger viser sig at være en lækker kompleks Brunello fra en god årgang. Albummet viser Riket som et band, der ikke blot reproducerer fortiden, men aktivt former sin egen fremtid. Den svenske dødsmetal er i live, og koryfæer som Grave og At the Gates har ikke levet forgæves, men har inspireret til en virkelig god debut. Jeg ser frem til mere fra Riket og håber at se dem i Danmark inden længe.