Red Aim - Niagara

Niagara

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Stoner Rock
Spilletid:49:07
Antal numre:15

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Først og fremmest må jeg blødende komme med en tilståelse: Jeg skrev at Red Aims forrige skive "Flesh For Fantasy" var en party-skive, der var sjov her og nu og som sikkert ikke holdt i længden. Jeg fik vist også givet karakteren 60%, hvilket er mindst 20% for lidt. Sandheden er at "Flesh For Fantasy" faktisk er gået hen og blevet lidt af en "Kult-Party-Klassiker", der har været i anlægget utallige gange ved festlige lejligheder. "Flesh For Fantasy" voksede sig bare større og større jo mere øl der gled ned i svælget - og det er efterhånden blevet til en del... Med det nye udspil virker Red Aim en anelse mindre "party-agtige", uden at det på nogen måde har påvirket kvaliteten. Der rockes stadig lystigt derudaf med en god gang stenerrock i den gladeste stemning. Der satses klart mere på at skrive fede melodier og gøre kompositionerne stærkere, hvilket også er lykkeds særdeles godt. Der er dog stadig lidt af den før omtalte partystemning over især titelnummeret. Det hele virker ret originalt og jeg har umiddelbart svært ved at drage paralleller til andre bands. Red Aim er et rigtig fedt band at lytte til, når man vil have et frisk musikalsk pust her i den mørke tid, eller mens det kolde øl glider ned med velbehag i gode venners lag. Tjah, ganske enkelt fedt og lystigt - lad bare festen begynde!