Den odiøse hype

Rectoplasm. Et ordspil med ektoplasma, som er en slags spøgelsesslim, og præfikset ’r’ skal man forstå sådan, at det er måsen der slimer. Det lyder klamt, og det er musikken også, men på den absolut topfede måde. Kvartetten fra SC, USA der blev dannet i 2023, har vist en brat stigende kvalitetskurve i sine udgivelser, i alt tre EP’er er det blevet til. Deres seneste, Soda City Slam, har været hypet og ventet. Hjembyen Columbia blev forkortet ’Cola’ på et tidspunkt, men kælenavnet ’Soda City’ hang ved. Så det er der ikke noget odiøst i. Det er der til gengæld rigeligt af på udgivelsen.

Slamdown?

Af de i alt fem numre er vi underholdt i hele 12 minutter. Det er dog lige præcis nok til kunne fornemme, at hypen ikke er grundløs. Vokalen er dygtigt fremført og velafbalanceret i produktionen, der ikke lader noget tilbage at brokke sig over. Noget af det fineste og kompakte mix, der har klistret mig i øret. Den skrigende guitarvibrato, der følger de overtonede pigsqueals. Den bas, der baldrer mere, end når oldemor slår en brandskid, ligger perfekt på linje med trommer, der ved hvert langsomt slag nærmest udfordrer ørenes integritet. Soda City Slam er topklasse. Rectoplasm har desuden hanket op i de samples, der hører med til genren, og de har fundet nogle korte citater, der rammer stemningen rigtig godt. På nummeret ”Big Money Made in Silence”, hvor Fishface hjælper til, kommer der Boston beatdown-elementer ind i kompositionen. Jeg holder meget af gæsteoptrædener, der er lavet til at passe til gæsten, det giver bare så meget mere mening. Det lykkes her, så det batter. Fishface er også et band i en vild udvikling, og de er allerede begyndt at varme op til for eksempel Waking the Cadaver. Hvis du har muligheden for se dem live, vil det garanteret være en vild oplevelse!

Det samme sker, når de inviterer mægtige Traumatomy ind i nummeret ”Municipality of Monumental Suffering”. Det nummer smager lige nok af Traumatomys stil uden at kompromittere deres egne bidrag, til at det giver gåsehud, hver gang jeg hører det nummer. De sejlende overgange og de præcise nedslag af lidt mindre slams end normalt, hvor mini-chinabækkenet får en på skallen. Smukke og tunge riffs, der bærer de dybe growls og sender gentagne knytnæver i solar plexus. Gid, det var en LP.

Som skåret i granit

Den uhellige toenighed af slam og beatdown fungerer særdeles godt og får i dette tilfælde det bedste fra begge verdener til stå frem. Soda City Slam er im-po-ne-ren-de! Ganske enkelt Jeg håber både, at kurven fortsætter opad, og at de udgiver en hel skive med lige så mange gode idéer, som de har vist på denne udgivelse. Nu glæder jeg mig til at høre mere fra Rectoplasm, der tydeligvis ved, hvor skabet skal stå, men vælger at pisse i det i stedet.

Hvis du har nydt Soda City Slam med Rectoplasma, så prøv at folde ørerne rundt om Traumatomy eller Boltcutter, som kilder de samme steder. Hvis du er nysgerrig efter beatdown-genren, så tjek lige Pintglass, Kublai Khan TX eller Bulldoze, der repræsenterer tre forskellige beatdownstile. God lyttelyst!