Et sidste vredesudbrud
Det er sjældent, at bands med hårdtslående, kompromisløse politiske budskaber og nærmest militant aktivisme opnår stor kommerciel succes. Antallet af gange, det er sket, kan nok tælles på en enkelt hånd. For det er ikke alle, der bryder sig om at blande underholdning og politik. Dette var da også grunden til, min storebror ikke gad høre bandet, vi skal beskæftige os med i dag – det var for politisk. Noget, jeg dog ikke gik synderligt meget op i, da jeg som 12-årig gjorde gaderne usikre i Grand Theft Auto: San Andreas med ”Killing in the Name” bragende ud af fjernsynet. Her kunne man tage en snak om videospils aldersmærkning, men ”fuck you, I won’t do what you tell me”. Det er selvfølgelig Rage Against the Machine, vi har med at gøre. De er lige blevet gendannet, så hvad er mere passende end et jubilæumsskriv om dem. Mere specifikt er det deres tredje album og reelle svanesang, The Battle of Los Angeles. Renegades udkom i december 2000, to måneder efter bandet var gået i opløsning, men da dette er en coverplade, tæller den – i min optik – ikke med som studiealbum.
Som en tikkende bombe
The Battle of Los Angeles er på mange måder en fortsættelse af den selvbetitlede debut og Evil Empire. Men så alligevel ikke helt. Det er stadig det samme bombardement af den amerikanske regering og dens politik pakket ind i vred rap og tung guitar. Men denne formel er i den grad blevet finpudset, afbalanceret og på alle leder og kanter forbedret. Sammenligner man Los Angeles med debuten, lyder sidstnævnte decideret primitiv. De fleste husker nok også kun ”Killing in the Name” fra debuten. Evil Empire har fået slebet et par hjørner, men det er reelt set kun ”Bulls on Parade”, der har efterladt et varigt indtryk. Los Angeles derimod har en tretrinsraket af format: ”Testify”, ”Guerrilla Radio” og ”Calm Like a Bomb”, som sparker pladen i gang, er nogle af de mest hårdtslående numre, Rage nogensinde har skrevet. Kombinerer man dem så med ”Sleep Now in the Fire” og ”War Within a Breath”, har man en nævefuld numre, der vil kunne slå selv den mest hårdkogte fascist i gulvet. De la Rochas vokal ligger hele tiden lige på grænsen til at eksplodere i et rent raseriudbrud, samtidig med hans tekster nærmest udelukkende er reduceret til revolutionsvækkende slogans. I albumlukkeren ”War Within a Breath” får denne vrede dog til sidst frit løb, og linjen: ”war within a breath, it’s land or death” bliver skreget af fuld hals, og man er ikke i tvivl om, at han mener hvert et ord. Dog skal Tom Morellos uforlignelige guitarspil ikke fornægtes. Der er en grund til, der i noterne til alle Rages plader står skrevet, at der hverken er brugt samples, keyboards eller synthesizere. Det lyder tit som keyboard eller synth, men er udelukkende Morellos evner og en stak pedaler, der står bag. Ikke at forglemme Tim Commerford og Brad Wilks bas- og trommespil, men der er ingen tvivl om, at de bærende kræfter på Los Angeles er De la Rocha og Morello.
Meget mere end bare et produkt af sin tid
The Battle of Los Angeles har godt nok hverken smidt en ”Killing in the Name” eller ”Bulls on Parade” af sig, men det gør den bestemt ikke til en dårlig plade. Man kan argumentere for, at den – grundet musikernes evner og at den er en sammenhængende og helstøbt plade – er den bedste, Rage Against the Machine har udgivet. Holder man samtidig The Battle of Los Angeles op imod andre af datidens rap-metal-plader, er det tydeligt, hvorfor tidens tand ikke har været lige så hård ved den som for eksempel Limp Bizkits Significant Other, som vi har kigget tilbage på tidligere. Los Angeles falder nemlig aldrig rigtigt i nu-metal-brønden, men bygger i stedet videre på bandets funk-, punk- og heavy metal-rødder. Mange af pladens temaer er – desværre, kan man sige – også stadig lige så relevante som dengang.
Ønsker du at fordybe dig i 1999, så kan du med fordel tage et lyt til vores dedikerede 1999-playliste på Spotify: https://open.spotify.com/playlist/7AT9hHvkp5uFwDCtl5BAOS?si=34a7ecc3752d4f14
*Teksten er i første omgang oprettet som en blog af Kent S. Lillelund den 27. november 2019. Siden ajourført af Maria Møller i forbindelse med Heavymetal.dks 25-års jubilæum i 2024.
