En genre født i blod, pis og bræk
Har man tendens til at læne mod de mere ekstreme sider af metallen, så vil man unægteligt have lagt mærke til, at det ekstreme af og til tenderer det vamle. De fleste er nok bekendt med, hvad Carcass prydede forsiderne af henholdsvis Reek of Putrefaction og Symphonies of Sickness med. Dykker vi længere ned, så er Pissgrave og Last Days of Humanity velbevandrede i det vamles kunst. Og minsandten om Rådden Rektalvæske, næsten nyudklækket fra Klejtrup Musikefterskole, ikke også dyrker det vamle på deres spritnye debut ep Dansktop i Drop-Tuning.
Solidt og sikkert
At de tre ovennævnte udenlandske bands gør eller gjorde sig i goregrind, er bestemt ingen tilfældighed. Rådden Rektalvæske har nemlig også bevæget sig ned af goregrindens makabre og opkastindgydende vej.
Noget, som giver point i min bog, er at åbne med et lydklip af Ole Thestrup fra De Grønne Slagtere. Noget andet, der giver point, er, når et nummer som “Morbid Vrangvending af Menneskekrop” leder tankerne hen mod Baest, der bliver decideret maltrakteret af en alpestenbuk i en aarhusiansk baggård, hvor skraldespandene bestemt heller ikke kan se sig fri for et par buler eller 16. Det er solid småskramlet goregrind med et dødsmetallisk islæt, som nummeret lægger for dagen. Det samme gør sig gældende på “For Meget Tænder, For Lidt Pleasure”, hvor genrens mere komiske og let til bens-attitude viser sig. En ond damptromle af et groove, som splejses sammen med et Polle fra Snave-klip, kan få smilet frem hos de fleste. Dog er det, når der næsten går punk og råbekor i den, at nummeret lige rejser sig over gennemsnitsgore og sætter sig på hjernen. Der er gemt lidt mere end bare stabil goregrind hos efterskoletrioen, hvilket de afsluttende post-metallugtende guitarstykker på “For Meget Tænder, For Lidt Pleasure” og “Asiatisk Drøbeltortur” også vidner om.
Resten af “Asiatisk Drøbeltortur” er der dog ikke meget spænding i, udover at det fint demonstrerer de største faldgruber på Dansktop i Drop-Tuning. Et sænket tempo og en tendens til magelighed. Når trioen forfalder til midttempo eller langsommere, så runder vi meget hurtigt en kedelig klang af Undergang spillet som tidlig Baest, hvilket i og for sig ikke er en katastrofe, men jeg savner meget hurtigt grind-delen af goregrind. Dermed ikke sagt, at vi skal skylles væk af en tsunami af kropsdele, som Jig-Ai eller have eksplosiv diarre som Abosranie Bogom, men det havde klædt Rådden Rektalvæske med en mere grindet profil – eller måske endda udforske den snert af post, som de flirter med. Post-gore ville i hvert fald være nyskabende.
Mere dansk goregrind, tak!
Magelighed og gennemsnitlig dansk død til trods, så skal man også huske på, at Rådden Rektalvæske er et ungt band. Og sammenligner man samtidig det kvalitative kvantespring, som bandet har taget siden dobbelt-singlen Skidt Ud Som et Misfoster/Kraniemukkert, så kan man ikke andet end at blive imponeret over det, man bliver præsenteret for på Dansktop i Drop-Tuning. Så mon ikke Septage snart begynder at ryste en smule i bukserne?
